Det Danske Hedeselskab 1866-1916

114 DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE der improviseret en Buffet, og i Spisestuen blev der danset. Han lavede Smaa- rim til alle sine Gaver, ja kunde affatte hele Rimbreve, Den sidste Jul, han levede, var hans Hustru syg; han stillede da Juletræet saaledes, at naar Dorene fra Spisestuen til Soveværelset bleve aabnede, stod det ligefor den Syges Seng, og han var lykkelig over herved at kunne berede hende en Glæde, Naar han i nogle Timer havde arbejdet oppe i sit Kontor, maatte han ned og samtale med Hustru og Born, og de hørte altid hans Skridt paa Trappen med Glæde, ti med ham kom der Liv og Friskhed. Det var ham ogsaa en Trang nu og da at samle Venner og Bekjendte til smaa selskabelige Sammen- komster, ved hvilke han med et fornøjeligt og skjæmtefuldt Humør kunde holde den ene Tale efter den anden, de vakte ikke stormende Latter, men gjorde ligesom, at de Tilstedeværende kom hinanden nærmere. Selvfølgeligt skete Alt i Tarveligked, saaledes krævede saavel hans Sind som hans pekuniære Evne det, store Fester vare ham imod, og i Overensstemmelse hermed fejrede han og hans Hustru i 1880 deres Sølvbryllup. „Du veed“, skriver han herom til Dat- teren i Italien, „hvor bange jeg er for Alt, hvad der hedder Spræl", og det besluttedes da, at den 13. Juni skulde fejres i Stilhed, Familien foretog paa den Dag en Udflugt til Himmelbjerget. Men — Fest blev der nu alligevel. Da Fa- milien om Aftenen kom hjem, var Vejen, Villa Montana laa ved, smykket med Flag, og i Villaen fandt den en Del Slægtninge og Venner, der lykønskede og bragte Gaver. Saa kom der, fortæller Dalgas den fraværende Datter, Vin og Steg paa Bordet, Mere formaaede Huset ikke, men „dejligere Fest kunde ikke tænkes, thi der var slet ikke Andet end Kjærlighed omkring os“. Det var altsaa Andre, der væsentlig fejrede Dagen, og saaledes gik det paa en vis Maade ogsaa med Hedeselskabets 25aarige Jubilæum i 1891, Men derom nedenfor, her vil det, da Dalgas' økonomiske Kaar ovenfor ere berorte, være rigtigt først at sige nogle Ord om Dalgas som Planteskole- og Plantageejer, Hans hyggelige Hjem, Villa Montana, laa i hans Tid udenfor Aarhus, paa Frederiksbjerg, lige Syd for Byen, hvor nu Montanavej, der forbinder Jæger- gaardsvej og Ole Rømersvej, bevarer dens Minde. Han byggede den i 1868 ved sin Svigermoders Hjælp og anlagde da samtidigt paa dens Grund en Planteskole, der ved Siden af den Betydning, den fik for Hedesagen, havde den Betydning for Dalgas, at den gav ham en Indtægt, I et Brev fra Begyndelsen af 1884 til Sønnen Christian i Kjøbenhavn, udtaler han sin Glæde over det Udbytte, den havde givet i 1883, det var „en god Hjælp", skriver han, som der var „god