Det Danske Hedeselskab 1866-1916

DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE 113 Meddelelse, dateret den 16, Oktober, til Kredsens Vælgere om, at Omstændig- heder, som han ikke var Herre over, havde tvunget ham til at træde tilbage. Jeg takker, skriver han, „for den viste Tillid, som jeg tilsyneladende har skuffet, og beder dem være overbeviste om, at det kun er efter den alvorligste Over- vejelse, at jeg har besluttet mig til dette Skridt". Valgene havde været et stort Nederlag for Regeringen, Hojre havde mistet 15 Kredse, medens Venstre i Folke- tinget kom til at tælle 74 Medlemmer, hvorfor Ministeriet ansaa det for unyttigt paany at føre Forsvarssagen frem. Partierne stod saa skarpt mod hinanden, at Dalgas sikkert har tvivlet om at kunne udrette Noget, medens han derimod let kunde komme til at skade Hedesagen, 1889, da Estrup endnu stadig stod som Regeringens Chef, kommer Dalgas i et Brev til Ludv, Schrøder til at omtale de politiske Partiers bitre og hade- fulde Forhold til hinanden, „Det er baade Uret og dumt — skriver han — vi maa se at komme til den Opfattelse, at Modstanderne i Regelen handle efter bedste Overbevisning, og at de som oftest ere hæderlige Mennesker, samt at Uoverensstemmelserne hidrore fra baade deres og vore egne Ufuldkommen- heder. Dette er lige saa sikkert, som at vi alle ere skabte i Guds Billede, og som at dette Billede findes selv hos dem, der opføre sig som Slyngler". Han venter Intet af hidsig og hadefuld Tale, men Meget af velvillige og milde Ord, Han lægger i det Hele Vægt paa Mildhed i Optræden, Da hans Hjem i 1893 blev hjemsøgt af megen Sygdom, skriver han i et Brev: „Vi have faaet en hel Del at bære paa i den sidste Tid. Det gjælder om at tage det med Ro, at bruge sin Forstand og være milde". Det kan synes ejendommeligt at høre Dalgas, der beundrede Napoleon, ja, næsten saa et Ideal i ham, udtale sig saaledes, men det viser hans Sjæls Inderste, og hermed staar det aabenbart i Forbindelse, at det muntre Ungdomsliv i hans Moders Hjem, som der ovenfor er bleven fortalt om, stadig var levende hos ham som langt mere end et Minde, Da hans yngste Datter var i Rom hos hans Søster Carolina, skriver han i 1879 til hende om det Aftenen for stedfundne Skolebal i Aarhus Katedralskole: „Tænk dig, din gamle tykke Fader dansede det meste af Natten, ja gjorde næsten Furore11, Og hvert Aar, naar Julen stundede til, kunde han være helt optagen af Forberedelser til dens Festlig- holdelse, Han kunde, som han selv skriver, ved den „være med til at sætte Huset paa den anden Ende med Komediespil, Ldjer og Langkaal" eller med andre Ord føle sig glad som et Barn. Paa Trappegangen i Villa Montana blev 15