Det Danske Hedeselskab 1866-1916

112 DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE 1846-48 af Mange benævnedes Tugthuskandidater, og peger paa „den Stræben efter Sandhed, som altid har beaandet Fremskridtet". Her som altid gjælder det, siger han, om „at samle Guldkornene og lade Snavset ligge". Dalgas’ Maal med Hedeselskabet var at bringe Hedens Beboere fremad, derved gavne Jylland og paany hæve det af ham hojt elskede Fædreland, der var blevet saa sørgeligt mishandlet. Han var født Patriot, hvorfor da ogsaa Fædrelandets Forsvar var ham en alvorlig Sag, I Berlingske Tidende for den 3, Februar 1875 skrev han en indtrængende Artikel herom; „Kunne vi forsvare vort Land?“, som bl. A. havde tilfølge, at Chefen for Kongens Adjudantskab efter Kristian IX's Befaling meddelte ham, „at Hs. Majestæt formener, at Kap- tajnen fortjener megen Tak og Paaskjonnelse for dette værdifulde Bidrag til at lede til en sund Opfattelse af de Foranstaltninger, som bor træffes for paa bedste Maade at værne om Fædrelandet" Det vil imidlertid være urigtigt ikke her at fremhæve, at Dalgas ved Siden af et organiseret Forsvar troede at kunne sætte sin Lid til noget Andet og Mere. Selv mægtige Stater, skriver han en Gang, kunne falde til Jorden i en Haandevending, „naar Styrelsen fra Oven kræver det ... ti hvormeget end Smaa-Klogskaben paastaar det Modsatte, saa ligger Retten ikke paa nogen Maade i Spydstagen, og i Længden kan Intet be- staa, som ikke har Retten paa sin Side". Hvad det efter hans Mening kom an paa, var i alle Forhold at gjore, hvad Ret var. Med Forsvarssagen for Oje ønskede Dalgas en Tid at faa Sæde i Rigs- dagen, Den 14, November 1873 stillede han sig i Herning imod Kredsens fler- aarige Rigsdagsmand, Gaardejer P. Nielsen af Hammerum, der tilhørte „Venstre", men medens denne blev valgt med 1195 Stemmer, fik Dalgas kun 85. Han kom imidlertid igjen. Da Folketinget var blevet opløst paa Befæstningssagen, kom der nye Valg den 25, April 1876, og da Oberst S. Ankjær ved sin omtrent sam- tidige Udnævnelse til General trak sig tilbage som Rigsdagsmand for „Viborg Amts anden", stillede Dalgas sig i den saaledes ledig bievne Kreds. Han mødte i Viborg med ikke mindre end 30 Stillere, af hvilke 16 vare Gaardmænd, 4 Pro- prietærer, 2 Mølleejere osv«, og han blev valgt med 582 Stemmer, medens Mod- kandidaten, Lærer C, Ravn kun fik 178, Dalgas vilde søge Forlig og Overens- komst, repræsentere Hedeselskabet og arbejde for Kjøbenhavns Befæstning efter Regeringens Forslag, Regeringen var Ministeriet Estrup, Krigsministeren Ge- neral W, Haffner. Dalgas' Rigsdagsvirksomhed blev imidlertid kun af kort Va- righed. I Viborg Stifts-Tidende for den 17, Oktober s. A, indrykkede han en