Det Danske Hedeselskab 1866-1916

126 DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE voxede det da naturligt op, at han kom til at staa ikke alene som Hedens Erobrer, men som Kongen paa Heden. Da Professor A. Opperman som ung Forstkandidat samlede Oplysninger til sine i Aarene fra 1887 til 1889 udkommende „Bidrag til det danske Skovbrugs Historie", henvendte han sig ogsaa til Dalgas, Han søgte ham personlig i Aar- hus, i hans Bolig og blev her, skjondt han ikke skjulte, at han var Modstander af eller i hvert Fald Tvivler overfor Hedesagen, modtagen paa den elskværdigste Maade. Dalgas talte gjærne og interesseret med ham om Hedeselskabet og Hedeplantningen, men om sig selv vilde han aldeles ikke tale, end ikke med- dele sit fulde Navn, og Oppermann gik fra Villa Montana, som han skriver, „imponeret af en Mand, for hvem Sagen var Alt og Personen noget i den Grad underordnet, at den slet ikke maatte omtales". Hermed stemmer det fuldstæn- digt, at Dalgas, da han ordnede Hedeselskabets Jubilæumsfest 1891 i Herning, deriblandt ogsaa den lange Række Taler, omhyggeligt sorgede for, at der ikke blev henvendt nogen særlig Tak til ham. Men desuagtet banede en varm og veltalende Tak til ham sig dog Vej, og det endda saaledes at den i Amtmand Billes i alle Henseender fortrinlige Tale blev Dagens Begivenhed. Og saaledes var det rigtigt, skjondt det ganske sikkert var imod Dalgas’ Ønske og Vilje, „imod Dalgas’ Aand“, Det Afsnit, som hermed sluttes, er da ogsaa, kan der siges, helt „imod Dalgas' Aand“, men i Hedeselskabets Jubilæumsskrift kan en samlet Fremstilling af den Ære, Dalgas ved sit uegennyttige Arbejde i Selskabets Tjeneste, uden nogensomhelst Tanke paa sin egen Person nødvendigvis maatte samle om sig, umuligt udelades. Historien gjor sin Ret gjældende.