Det Danske Hedeselskab 1866-1916

NYE MÆND, NYE LOVE, NYT LOKALE 131 Chr. Luttichau. Den herhen hørende reelle Udvikling bliver imidlertid først at behandle i et senere Afsnit, medens her skal dvæles ved de i Selskabet virkende Personer, ved de Love, efter hvilke der styredes, og ved enkelte i Forbindelse hermed staaende ydre Forhold, der ligesom Personerne og Lovene forholdsvis hurtigt bleve helt nye. Det var som et Tidernes Tegn for det her omhandlede Tidsrum, at Selskabet, der fra sin første Begyndelse stadigt havde staaet under Indenrigsministeriet, i Juni 1896 blev hen- lagt under et nyt Ministerium, det nydannede Landbrugsministerium. Den 7. Avgust 1898 stod Hedeselskabet uden For- mand, Kammerherre Mourier-Petersen, der havde været Selskabets ansete Formand fra dets tidligste Tid, afgik den Dag ved Døden, Han fik det Lov, som han i hdj Grad fortjente, at han var For- manden med det praktiske Blik og den klare Oversigt over alle organisatoriske og principielle Forhold, deres Rækkevide og Konsekvenser, og saa tilfojes der meget betegnende endnu, at han ofte var den dæmpende og beroligende Magt indenfor Bestyrelsen, vel særlig for 1894, Ved Mourier-Petersens Død var det vanskelige Tider for Hedeselskabet, Det var derfor af Betydning at faa en dygtig og fra alle Sider anerkjendt Mand til Formand, hvad ogsaa lykkedes, da Repræsentantskabet i 1899 kunde besætte den ledige Plads i Bestyrelsen med Kammerherre Luttichau til Tjele, der derefter strax blev valgt til Bestyrelsens Formand, Han og Repræsentantskabets Formand, Etatsraad Bruun vare de eneste Repræsentanter, der nu vare tilbage fra Selskabets Stiftelse — Prokurator Valeur var aigaaet ved Døden i 1896, Gaardejer J, Jensen var udtraadt i 1897 — og mærkeligt nok var Kammerherre Luttichau een Gang for bleven indvalgt i Hedeselskabets Bestyrelse, Det skete paa det konstituerende Møde i 1866, Men den Gang trak han sig som ung Mand tilbage for Mourier-Petersen, hvis Efterfølger som Selskabets Formand han nu blev 33 Aar efter. Nu stod han som den ældre, ansete Mand, der ikke alene i stor Stil havde plantet paa sin store Ejendom, men desuden var kjendt fra sin Virksomhed som Formand for Fællesforeningen af jyske Landboforeninger, som Rigsdagsmand og som Finans- 17*