Det Danske Hedeselskab 1866-1916

132 NYE MÆND, NYE LOVE, NYT LOKALE minister. Bedre Afløser kunde Mourier-Petersen ikke faa. Han var varm for Gjennemførelsen af Hedeselskabets store Opgaver, men derfor var han dog ikke bange for, naar Omstændighederne paabød det, klogt at holde igjen. Han gjorde det f. Ex, paa Repræsentantskabsmøderne baade 1902 og 1903. Man burde spare og ikke forlange for Meget af Staten. Men at Hedeselskabet under hans Formandskab ustanseligt gik fremad, kan ses af dets stadigt voxende Budgetter, I Dalgas' sidste Leveaar (1893) var Selskabets samlede Udgift 192,895 Kr, og i 1899, det Aar, da Kammerherre Liittichau traadte til, var den 275,186 Kr,, men i 1908, Kammerherrens sidste Virksomhedsaar, var den voxet til ikke mindre end 493,894 Kr, Som naturligt er, gik imidlertid flere og flere af Hedeselskabets gamle Garde bort i hans Tid, og navnlig er Aaret 1901 i saa Henseende et Mærkeaar, Strax i Aarets Begyndelse bortkaldtes Etatsraad G. Bruun, der havde været med til det grundlæggende Møde i Silkeborg 1865, og som i næsten 35 Aar uafbrudt havde været Repræsentantskabets nidkjære Formand, han døde paa Asmild- kloster lidt over 76 Aar gammel. Derefter gjaldt det Selskabets hojtfortjente Æresmedlem Generalkonsul Pontoppidan, han døde næsten 87 Aar gammel i sit Hjem i Hamborg, men den saa særlig danske Mand blev — selvfølgelig under stor Deltagelse — begraven i sit Fødeland paa Kirkegaarden i Ormslev, det Sogn, hans jyske Ejendom Constantinsborg hørte under, Saa fulgte kort efter den ældste af Selskabets Repræsentanter Proprietær Fritz Momsen paa Skovlyst ved Brørup, den ivrige Skovdyrker, der blev lidt over 88 Aar gammel. Under disse Forhold er det kun naturligt, at den 84aarige Justitssekretær Morville ytrede Ønske om at vige sit Sæde som Medlem af Bestyrelsen, men efter en Anmodning fra samtlige Repræsentanter indvilgede han dog i at blive. De vilde ikke undvære ham som det levende Udtryk for den gamle Overlevering; hans Bifald, til hvad der blev besluttet, var en Tryghed for, at den gamle Kurs ikke blev fravegen. Og næsten i tre Aar fik han endnu Lov til at røgte sit Hverv i Bestyrelsen, først den 16, Marts 1904 kaldte Døden ham, og blandt de mange Lovord, der lød over ham, blev der — hvad her skal fremhæves — bl, A. sagt, at han vist aldrig havde svigtet noget Møde, Efter Morville's Død blev Moseudvalgets Formand Godsejer Gerhard de Lichtenberg til Hessel ved Grenaa indvalgt i Bestyrelsen, der nu var helt for- nyet fra Dalgas' Tid, idet den nu bestod af Kammerherre Liittichau, Højskole- forstander Schrøder og Godsejer de Lichtenberg, Og kort for var der ogsaa