Det Danske Hedeselskab 1866-1916

NYE MÆND, NYE LOVE, NYT LOKALE 133 G. de Lichtenberg. paa et andet vigtigt Purikt sket en stor Forandring, da Direktør Borch fra den 1, Januar 1902 paa Grund af Sygdom fratraadte sin Stilling, Hvor hojt Dalgas satte ham, have vi set ovenfor, og Kammerherre Liittichau kaldte ham ved hans Fratræden „en sjælden Kraft", Man søgte imidlertid ikke at faa en ny Direktør i hans Sted, men indførte, nærmest paa Ludvig Schrøders Forslag, en helt ny Ordning, hvorefter Tilsynet med Selskabets Plantninger deltes mellem Skovriderne Dalgas, Morville og Johansen med Pligt for dem til at deltage i Bestyrelsens Møder, og saaledes at de løbende Forretninger vedrørende Selskabets almindelige Forhold underlagdes Jo- hansen , medens endnu Moseingeniør Th, Claudi Westh og Kanalingeniør Holger Winge skulde udføre deres Forretninger under direkte Tilsyn af Bestyrelsen. Den saaledes trufne Ordning fæst- nedes snart efter i Dannelsen af et egentligt For- retningsudvalg, Allerede i 1902 anmodede Be- styrelsen de tre Herrer Skovridere om som Budgetudvalg at ville vaage over Balancen i Selskabets Budget og Regnskab, og da efter- haanden flere og flere Sager overdroges til dette Udvalgs Behandling, blev det — forstærket med Ingeniør Claudi Westh for Mosevirksomhedens Vedkommende og med Ingeniør Kr, Thomsen for den kultur-tekniske Virksomheds Vedkommende (Ingeniør Winge havde taget sin Afsked) — i 1904 udvidet til et virkeligt For- retningsudvalg. Fra 1903 havde Skovrider Dalgas været Budgetudvalgets For- mand, han blev da ogsaa Forretningsudvalgets Formand, Denne ganske betydningsfulde Nyordning blev ført igjennem med stille Til- slutning fra alle Sider, men et paa sin Vis mindre betydningsfuldt Sporgsmaal, der snart efter kom op, nemlig Sporgsmaalet om Indførelsen af nye Love, vakte et i Selskabets Historie hidtil ukjendt bevæget Rore og maa derfor nærmere udredes. Da Etatsraad. Bruun i 1901 var afgaaet ved Døden, blev Hojesteretsadvokat Nellemann i hans Sted Formand for Hedeselskabets Repræsentantskab, og det maa siges, at han var paa sin rette Plads her. Den fremragende, lidt skarpe Jurist var en varm Fædrelandsven og en ivrig Plantningsmand, saaledes som han viste det