Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
156 VIRKSOMHEDEN UDVIDES Herefter stod Moseudvalget stærkt rustet, og det behøvedes ogsaa, ikke alene paa Grund af Arbejdets stærke Udvikling, men ogsaa paa Grund af til- stødende ydre Omstændigheder, der lod Godsejer de Lichtenberg paa Repræ- sentantmødet i 1899 udtale, at Mosesagen muligvis kunde glide ud af Hedesel- skabets Hænder. Selskabets „gratis og velvillige Vejledning" i Hedeplantning kan godt betragtes som en Forløber for den Konsulentvirksomhed, der fra 1876 fik saa stor Betydning for vort Landbrug, I det nævnte Aar ansatte Landhus- holdningsselskabet Veterinæren Peter Jessen som Konsulent i Husdyrbrug, og efter hans Død i 1885 kom der af Staten ansatte Konsulenter i baade Hesteavl og Kvægavl, der fulgtes af Konsulenter i Mejeribrug og flere andre Fag, der alle gik ud paa at støtte Gaardenes Virksomhed med deres levende Besæt- ninger. Men allerede i 1882 havde Landhusholdningsselskabet paany gjort et betydningsfuldt Skridt i en noget anden Retning ved at ansætte Lærer Peter Nielsen som Konsulent i Plantekultur, Han foretog en Række Forsøg med Foder- planter og undersøgte Græsmarkernes Plantedække. Der erhvervedes Stats- understøttelse til denne Virksomhed, fra 1893 ordnedes en Statens Forsøgs- og Konsulentvirksomhed i Planteavl under Landhusholdningsselskabets Ledelse, og da Konsulent P. Nielsen døde i 1897, gik Administrationen over til et „Statens Planteavlsudvalg“ paa tre Medlemmer, der valgtes af henholdsvis Landhushold- ningsselskabet, Landbohojskolen og de samvirkende Landboforeninger. Forsøg paa Mosejord hørte selvfølgelig under Plantekulturen, og Hedeselskabets Mose- udvalg troede det derfor rigtigt for et eventuelt Samarbejdes Skyld at søge For- handling med Planteavlsudvalget, der stod stærkt ved kraftig Støtte fra Staten- Resultatet blev en Ordning, efter hvilken „al Forsøgsvirksomhed, vedrorende Mose- og Engkultur, som hidtil er varetaget af Staten og Hedeselskabet, samles under en Administration11, der konstitueredes som et „Fællesudvalg for Mose- dyrkning", hvilket Alt den 28, Juni 1899 sanktioneredes af Landbrugsministeriet. Fællesudvalget kom til at bestaa af Planteavlsudvalgets Medlemmer, Kammer- herre K, Sehested (Formand), Professor T. Westermann og Godsejer M, Ahlmann, samt — som valgte af Hedeselskabet — Godsejer G. de Lichtenberg, Direktør P, Borch og Moseingeniør Th, Claudi Westh, Selvfølgelig skete der herved nogen Forandring i Hedeselskabets Mose- arbejde, men det var saa langt fra, at det paa nogen Maade kunde siges at glide ud af dets Hænder, at dets ovennævnte Moseingeniør paa Selskabets Vegne i 1904 kunde sige, „at Arbejdet gaar fremad med saa stærke Skridt, at det kan