Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
VIRKSOMHEDEN UDVIDES 157 være svært nok at følge med“. Forsøgsvæsenet laa under Fællesudvalget, men der var ved Siden heraf nok at tage vare, ikke at tale om at den ved Hede- selskabets Mosevæsen fra 1. Avgust 1899 ansatte Botaniker Magister A, Mentz gik i Gang med den af Fællesudvalget besluttede grundlæggende Undersøgelse af Danmarks udyrkede Moser, Vægten kom dog nu ikke mere til at ligge paa Anlæg af Prøvestationer, ved Udgangen af 1903 var deres Antal naaet op til 479, men af dem vare kun fem nyoprettede i det nævnte Aar, Interessen for og Forstaaelsen af Mosesagen var trængt almindeligt ud, nu gjaldt det om at yde den fornødne Vejledning til de mange Moseopdyrkelser, som rundtom bleve satte i Gang. Ved Udgangen af 1903 havde Hedeselskabet ydet i Alt 2584 Vej- ledninger (2482 i Jylland, 102 paa Øerne), og deraf faldt op imod Halvdelen paa de tre sidste Aar, Der udarbejdedes desuden Kulturplaner, udlejedes transportable Spor til Paakjørsel af Sand og Fyld, skaffedes Gjødning og gaves Raad med Hensyn til Optagelse af Mosekulturlaan, i hvilken Forbindelse det her skal nævnes, at et paa Finansloven opført Beløb „til rentebærende Udlaan til Hedekommuner til videre Udlaan til Opdyrkning af Hedelodder“ fra 1903 ogsaa kom til at gjælde Opdyrkning af Moselodder. Forøvrigt ophævedes i 1904 Hedeselskabets Moseudvalg; det skete samtidig med, at dets hidtil eneste For- mand, den i Mosesager saa kyndige og saa stærkt interesserede Godsejer de Lichtenberg blev indvalgt i Selskabets Bestyrelse. Hedeselskabets Mosevirksomhed gik ud paa at gjore Moserne til nyttige Led i Landets Agerbrug, men der er ogsaa en anden, mere industriel Mose- virksomhed; den har som Maal at nyttiggjore Mosernes Torvemasse, og som vi nu skulle se, blev ogsaa den givet Hedeselskabet ihænde. Da der efter Ulyk- kerne i 1864 viste sig en stærk, opadgaaende Bevægelse i vor Industri c, 1870, naaede den ogsaa til Torvemoserne, I Tidens lange Række industridrivende Aktieselskaber, mellem hvilke f. Ex, Burmeister & Wain’s Maskin- og Skibs- byggeri, De danske Sukkerfabrikker osv,, findes bl, A. Aktieselskabet Lunder- gaards Mose i Jetsmark Sogn lidt Vest for den store Vildmose, Det firma- anmeldtes i Februar 1874 med en Aktiekapital paa ikke mindre end 340,000 Kr,, men tre Aar efter var det fallit, og saaledes gik det med næsten alle Tidens Torveforetagender, det nævnte Torveaktieselskab var ikke det eneste. Sagen døde saa hen, men den kom igjen, og denne Gang bedre rustet, bl. A, med Rit- mester Mathias Rahbek som Talsmand. Af Helbredshensyn var han 1868 gaaet ud af Kavalleriet (Dragonerne), tjente saa ti Aar som Intendant, men arbejdede