Det Danske Hedeselskab 1866-1916

158 VIRKSOMHEDEN UDVIDES M. Rahbek Hedeselskabet skulde derpaa i industriel Virksomhed, særlig med det for Oje at fremme Landets na- turlige Hjælpekilder, Han undersøgte Okkerlaget ved Silkeborg, blev Forretnings- fører for et Kalkværk i Aarhus og overtog i 1880 Bakkegaarden i Sparkjær, en ensomt liggende Jernbanestation mellem Skive og Viborg, Han kom her til at styre Økjær Mosebrug og viede nu Torvejndu- strien alle sine Kræfter, og at denne Industri har Betydning, kan bl. A. ses deraf, at „Den tekniske Forening11 i 1903 udsatte en Prisopgave med dens Fremme for Oje, Der fremkaldtes herved to præmiebelonnede Besvarelser, „Mosernes Udnyt- telse" af Ingeniør M, Ib Nyboe og „Torvs Anven- delse til Frembringelse af Elektricitet" af Ingeniør C. L, Jacobsen; de udkom begge i 1906, I Februar 1895 fik Hedeselskabet en Indbydelse fra „Torvefabrikantforeningen i Sparkjær" til at lade sig repræsentere ved et Møde i Randers an- gaaende Stiftelse af en Mosebrugs-Forening, om- fattende saavel Mosernes Opdyrkning som Mo- sernes industrielle Udnyttelse, og paa Mødet fremlagdes et Forslag til Vedtægter, efter hvilke Foreningen som en Underafdeling og lade dens Formand indtræde i Selskabets Bestyrelse som Chef for Alt Mosebruget ved- kommende, Herpaa kunde Ingeniør Westh, der var mødt for Hedeselskabet, ikke svare indvilligende. Mødet endte med Nedsættelsen af et Udvalg, men nogle derpaa følgende ganske vidtløftige Forhandlinger, hvori ogsaa Landhus- holdningsselskabet deltog, førte ikke til noget Resultat. Ingeniør Westh var imid- lertid ikke uden Interesse for Sagen, og da han forgjæves havde søgt at faa Hedeselskabet til at sætte Moseindustrien paa sit Program, opfordrede han Rit- mester Rahbek til at danne en Moseindustri-Forening, og en saadan blev der- efter dannet den 16. Juni 1901 med Hof-Jægermester Steensen-Leth til Hdjris som Formand. I Bestyrelsen sad selvfølgelig Ritmester Rahbek; og et tredje Medlem af den var Professor ved polyteknisk Læreanstalt Niels Steenberg, en Mand, der var Torvesagens svorne Ven, saaledes som det kan ses bl. A. flere Steder i „Meddelelser fra Moseindustri-Foreningen“ (1901-05) og „Mosebladet“