Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
160 VIRKSOMHEDEN UDVIDES Som ovenfor nævnt laa de væsentlige Moseforsøg under det af Statens Planteavlsudvalg og Hedeselskabet nedsatte „Fællesudvalg for Mosedyrkning", men Hedeselskabets Mosekulturafdeling dyrkede stadigt dets tre Ejendomme Pontoppidans Mosestation ved Herning. Græsfenne, billig Kultur uden Lerlægning. Hesselvig Enggaard, Skovbjerg Mosestation og Mosestationen Pontoppidan, ogsaa „forsøgsvis", saa meget mere som Samarbejdet med „Statens Planteavlsudvalg" lidt efter lidt døede hen. Enggaarden havde været bortforpagte!, men i 1899 overtog Hedeselskabet den selv igjen for at faa et Sted at prøve nye, opkomne Tanker i Henseende til omhyggelig Vanding samt Tilførsel af Gjødning, og med Hensyn til Stationerne Skovbjerg og Pontoppidan var det af Betydning, at det paa dem begge drejede sig om lyngklædte Hojmoser. Af Kulturer paa græs- groede Lavmoser var der allerede mange i Gang, de vare forholdsvis lette at udføre, men at Kulturer paa lynggroede Hojmoser kunde lykkes, betvivledes endnu af Mange, Derfor var det Hedeselskabet magtpaaliggende at have de to nævnte Forsøgsstationer og da navnlig en saa let tilgjængelig som Mosestationen Pontoppidan, der gjennemskæres af en jysk Hovedlandevej og ligger umiddelbart Syd for Herning, ikke at tale om at en Del af den blev indrettet til et Lyst- anlæg, hvori Hedeselskabet ønskede rejst og ogsaa, som vi have hørt, fik rejst