Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
VIRKSOMHEDEN UDVIDES
Som ovenfor nævnt laa de væsentlige Moseforsøg under det af Statens
Planteavlsudvalg og Hedeselskabet nedsatte „Fællesudvalg for Mosedyrkning",
men Hedeselskabets Mosekulturafdeling dyrkede stadigt dets tre Ejendomme
Pontoppidans Mosestation ved Herning. Græsfenne, billig Kultur uden Lerlægning.
Hesselvig Enggaard, Skovbjerg Mosestation og Mosestationen Pontoppidan, ogsaa
„forsøgsvis", saa meget mere som Samarbejdet med „Statens Planteavlsudvalg"
lidt efter lidt døede hen. Enggaarden havde været bortforpagte!, men i 1899
overtog Hedeselskabet den selv igjen for at faa et Sted at prøve nye, opkomne
Tanker i Henseende til omhyggelig Vanding samt Tilførsel af Gjødning, og med
Hensyn til Stationerne Skovbjerg og Pontoppidan var det af Betydning, at det
paa dem begge drejede sig om lyngklædte Hojmoser. Af Kulturer paa græs-
groede Lavmoser var der allerede mange i Gang, de vare forholdsvis lette at
udføre, men at Kulturer paa lynggroede Hojmoser kunde lykkes, betvivledes
endnu af Mange, Derfor var det Hedeselskabet magtpaaliggende at have de to
nævnte Forsøgsstationer og da navnlig en saa let tilgjængelig som Mosestationen
Pontoppidan, der gjennemskæres af en jysk Hovedlandevej og ligger umiddelbart
Syd for Herning, ikke at tale om at en Del af den blev indrettet til et Lyst-
anlæg, hvori Hedeselskabet ønskede rejst og ogsaa, som vi have hørt, fik rejst