Det Danske Hedeselskab 1866-1916

VIRKSOMHEDEN UDVIDES 161 et Minde for dets Æresmedlem Generalkonsul Pontoppidan. Anlæget overgik i 1907 til Herning, Medens det mere afsides liggende Skovbjerg helt ud benyt- tedes som en Prøveklud, gjaldt det særlig om at overbevise de Mange i Sta- tionen ved Herning, og derfor er det af Interesse at blive bekjendt med Ingeniør Wesths „Tolv Aars Hojmosekultur paa Mosestationen Pontoppidan i Knuds Mose ved Herning" (1905), Han siger bl, A., at han her, hvad der var i Overensstem- melse med Oberstløjtnant Dalgas’ Planer, har undladt at gjore elementære Forsøg og lagt hele Arbejdet an paa at skabe en rent praktisk Udvikling og Dygtig- gørelse „først og fremmest af os selv som Raadgivere og derigjennem af de danske Moseejere", og han ender med at udtale, at han efter de tolv Aars Kampagne anser Sporgsmaalet om en økonomisk fordelagtig og praktisk let gjen- nemførlig Opdyrkning af Højmoser for løst. Selvfølgelig havde dog ogsaa baade Hesselvig Enggaard og Skovbjerg Mose- station deres Betydning. Paa Hesselvig lærtes det bl, A,, at Vandets Værdi tid- ligere i ikke ringe Grad var overvurderet, at det magre Vand krævede Gjødning ligesom mager Jord, og paa Skovbjerg, at en Brænding af Mosejorden var for- dærvelig, ligesom at en forceret Kultivering af Lyngmoser var ganske uøkonomisk, hvorimod de vare et udmærket Grundlag for billige Afgræsningskulturer, I Læng- den tyngede disse to Stationer med deres for store Arealer dog paa Selskabet, 1909 nedsattes et Udvalg til at overveje, om der endnu var Opgaver at løse paa disse Ejendomme, og Resultatet blev, at man skulde beholde Skovbjerg under en forandret Driftsform, men skulde søge Hesselvig Enggaard helt eller delvis solgt. Ligesom Hedeselskabet alt i 1903 havde solgt Fængselsselskaberne en mindre Del af Skovbjerg, blev der imidlertid igjen solgt en Del af den til disse Selskaber, og Resten blev i 1913 afhændet til et Interessentskab, medens Hesselvig Enggaard stadig er i Hedeselskabets Eje, Naar Fængselsselskaberne her ere nævnte, er det ikke første Gang, de fore- komme i Hedeselskabets Historie, Paa deres Fællesmøde i September 1891 var et af Punkterne paa dets Dagsorden, om Heden var egnet til Arbejdskolonier for tidligere Straffede eller Straffefanger, og den, der indledede det, var Oberst- løjtnant Dalgas. Han mente, at Jyllands lyngklædte Moser og Kjærjorder afgav et i den Retning godt Arbejdsfelt, og at Fangernes Arbejde paa dem kunde kombineres med saavel Hedeskovbrug som Opdyrkning af fast Hede. Den Gang blev Sagen imidlertid ikke til Noget, men da Inspektøren for Horsens Tugthus 1897 i en Samtale med Skovrider Chr, Dalgas meddelte, at han gjærne vilde 21