Det Danske Hedeselskab 1866-1916

174 VIRKSOMHEDEN UDVIDES Det er naturligt, at der under disse Forhold blev tænkt paa, om der ikke kunde fremkaldes Besparelser ved eventuelle Ændringer i Selskabets Arbejds- maade, og paa Repræsentantskabsmødet den 24, Juni 1912 blev der i den An- ledning nedsat et ganske talrigt Udvalg, bestaaende af Bankdirektør Aggerholm, der blev Udvalgets Formand, Stiftamtmand Bardenfleth, Folketingsmand P, Th. Nielsen, Landstingsmand Sorensen Saxager og Pastor Terkelsen. Udvalgets i 1914 afgivne Betænkning gik forøvrigt i alt væsentlig ud paa, at det ikke havde fundet noget Punkt i Selskabets Administration og Arbejdsmaade, hvor Bespa- relser kunde paapeges som ønskelige eller paakrævede; et af det i 1913 stillet Forslag, der gik ud paa en Besparelse af c. 2000 Kr. aarligt ved at begrænse det faste Personales Diæter og Rejsegodtgjorelser var ikke blevet vedtaget af Repræsentantskabet, Et af de Sporgsmaal, der maaske endda oftere var fremme paa Finansud- valgenes Hederejse, var Sporgsmaalet om, hvorledes nu de Plantager, de førtes rundt i, betalte sig, et Sporgsmaal, der forøvrigt hverken var nyt eller frem- med for Hedeselskabet, men som særlig paa denne Tid ganske naturligt maatte komme stærkt frem, Sparekommissionens Stilling til hele Landets Skovvæsen førte det med sig, I Oberstløjtnant Dalgas' Tid laa Vægten andensteds. For ham gjaldt det om at faa plantet, om at faa Troen paa, at Plantninger i Jylland godt kunde lykkes, saa stærkt frem som muligt; hans Maal var, som han sagde i sin Grindsted-Tale 1891, at faa Jylland gjort „loddent". Sporgsmaalet om, hvorledes Plantningerne, naar et Par Menneskealdre vare gaaede, vilde betale sig, laa fjærnere, men derfor syslede hans Tanke dog med det, Han er saaledes stærkt inde paa det i sin Artikelrække „Fortids- og Fremtids-Skove i Jyllands Hedeegne" (1885), Han har her et helt Kapitel med Overskriften: „Kan det betale sig at plante i Heden?“, og hans Svar er, at naar Jorden, hvori der plantes, er nogenlunde god og er kjøbt til rimelig Pris, naar Plantningen og dens Pasning udføres forstandigt og sparsommeligt, og naar man endelig forstaar at afhænde sine Varer, saa kunne Anlægsudgifterne med 4 pCt, Rente og Rentes- rente nogenlunde sikkert erholdes gjennem Udbyttet. I sine „Skov-Kulturer“ (1890) er han inde paa det samme Sporgsmaal, og efter først at have udtalt, at det er uberettiget at stille den Fordring, at Alt allerede skulde have betalt sig, og at Patriotisme stadig endnu maa beaande Virksomheden, opstiller han dog forskjellige Udbytteberegninger for baade Gran- og Bjergfyrkulturer. Hvad de første angaar skal her kun bemærkes, at han bl, A, gjor gjældende,