Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIRKSOMHEDEN UDVIDES
175
at de aldeles ikke angaa de mange indtil faa Aar for af saavel Staten, Hede-
selskabet og Private, altsaa af Alle udførte mindre gode Grankulturer paa ikke
udluftet Hede, Disse Plantninger vilde ingensinde betale sig, hvad de havde
kostet, maatte betragtes som tabte Lærepenge, Med Hensyn til de rene Bjerg-
fyrkulturer skjelner han imellem, om de findes paa Egne med eller uden Brænd-
selstrang, men Resultatet, han i det Hele kommer til, er, at de kunne give fra
4 til 9l/2 pCt Disse sidste Beregninger bleve i „Tidsskrift for Skovvæsen" stærkt
angrebne af Professor C. V, Prytz, og hvad der her særlig skal lægges Mærke
til, er, at Forstraad F. Bang, den Mand, der i Tidernes Morgen havde staaet
med Dalgas paa Hjortsballehojene, forenede sin Røst med Professor Prytz's, idet
han takkede ham, fordi han havde „klaret Publikums Begreber om, hvad det er,
de Godtfolk gjor, der for Fordelens Skyld sætte deres Kapitaler i Hedeplant-
ninger med Bjergfyr. Den patriotiske Side af Hedeplantningen er een, den øko-
nomiske en anden“,
En vis Kritik begyndte altsaa allerede, medens Enrico Dalgas levede, men
efter hans Død blev den ivrigere. I Jyllandsposten for 1904 aabnede saaledes
en Anonym, der senere navngav sig som Skovrider G, P, Friis, Korsbækhoved
(Barrit Sogn Øst for Vejle), en længere Kampagne med en Artikel: „Kan det
danske Hedeselskab taale Kritik?11 Han var misfornøjet med, at Hedeselskabet
vilde flytte fra Aarhus, han troede ikke, at de tre Skovridere, der den Gang
styrede hver sin Del af Selskabets Plantagevirksomhed, kunde tage det op med
en Direktør, og særlig drog han tilfelts imod, at Selskabet efter hans Mening
stadig prækede, at det kunde betale sig at plante paa de jyske Heder; han
ønskede, at Selskabet vilde indromme sin Uformuenhed til at frembringe ren-
tabel jysk Hedeskov, Herimod var der Flere, der tog til Orde, og da særlig
ogsaa Skovrider Dalgas, der slagfærdig tog Kampen op og bl. A, erklærede det
for ganske urigtigt og tendentiøst at ville paastaa, at Hedeselskabet skulde præke,
at det kunde betale sig at plante paa den jyske Hede; selv om Hedeselskabet
ønskede denne Sag fremmet paa bedste Maade, opfordrede det ikke Nogen til
at plante for Vindings Skyld. Han paaviste tværtimod, hvorledes Hedeselskabet
ved Siden af at fremhæve de mange gode Formaal, Hedeplantningerne havde,
ikke undlod at nævne, at de i dem anbragte Kapitaler kun forrentede sig sent
og svagt; samtidig viste han imidlertid ogsaa, at Hedeselskabet med al sin Kraft
arbejdede paa at faa det mest mulige ud af Hedens Plantninger. Paa dette
Omraade kæmpede Chr. Dalgas i første Række, men inden vi gaa over til nær-