Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
VIRKSOMHEDEN UDVIDES 175 at de aldeles ikke angaa de mange indtil faa Aar for af saavel Staten, Hede- selskabet og Private, altsaa af Alle udførte mindre gode Grankulturer paa ikke udluftet Hede, Disse Plantninger vilde ingensinde betale sig, hvad de havde kostet, maatte betragtes som tabte Lærepenge, Med Hensyn til de rene Bjerg- fyrkulturer skjelner han imellem, om de findes paa Egne med eller uden Brænd- selstrang, men Resultatet, han i det Hele kommer til, er, at de kunne give fra 4 til 9l/2 pCt Disse sidste Beregninger bleve i „Tidsskrift for Skovvæsen" stærkt angrebne af Professor C. V, Prytz, og hvad der her særlig skal lægges Mærke til, er, at Forstraad F. Bang, den Mand, der i Tidernes Morgen havde staaet med Dalgas paa Hjortsballehojene, forenede sin Røst med Professor Prytz's, idet han takkede ham, fordi han havde „klaret Publikums Begreber om, hvad det er, de Godtfolk gjor, der for Fordelens Skyld sætte deres Kapitaler i Hedeplant- ninger med Bjergfyr. Den patriotiske Side af Hedeplantningen er een, den øko- nomiske en anden“, En vis Kritik begyndte altsaa allerede, medens Enrico Dalgas levede, men efter hans Død blev den ivrigere. I Jyllandsposten for 1904 aabnede saaledes en Anonym, der senere navngav sig som Skovrider G, P, Friis, Korsbækhoved (Barrit Sogn Øst for Vejle), en længere Kampagne med en Artikel: „Kan det danske Hedeselskab taale Kritik?11 Han var misfornøjet med, at Hedeselskabet vilde flytte fra Aarhus, han troede ikke, at de tre Skovridere, der den Gang styrede hver sin Del af Selskabets Plantagevirksomhed, kunde tage det op med en Direktør, og særlig drog han tilfelts imod, at Selskabet efter hans Mening stadig prækede, at det kunde betale sig at plante paa de jyske Heder; han ønskede, at Selskabet vilde indromme sin Uformuenhed til at frembringe ren- tabel jysk Hedeskov, Herimod var der Flere, der tog til Orde, og da særlig ogsaa Skovrider Dalgas, der slagfærdig tog Kampen op og bl. A, erklærede det for ganske urigtigt og tendentiøst at ville paastaa, at Hedeselskabet skulde præke, at det kunde betale sig at plante paa den jyske Hede; selv om Hedeselskabet ønskede denne Sag fremmet paa bedste Maade, opfordrede det ikke Nogen til at plante for Vindings Skyld. Han paaviste tværtimod, hvorledes Hedeselskabet ved Siden af at fremhæve de mange gode Formaal, Hedeplantningerne havde, ikke undlod at nævne, at de i dem anbragte Kapitaler kun forrentede sig sent og svagt; samtidig viste han imidlertid ogsaa, at Hedeselskabet med al sin Kraft arbejdede paa at faa det mest mulige ud af Hedens Plantninger. Paa dette Omraade kæmpede Chr. Dalgas i første Række, men inden vi gaa over til nær-