Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
FAGLIGE MEDDELELSER 189 IL OM UDBYTTET AF PLANTAGERNE. Det direkte Udbytte af Plantagerne vil altid blive overordentlig forskelligt efter Nedbørsforholdene, Temperaturforholdene, Læforholdene, Jordbundsfor- holdene, de anvendte Kulturmetoder, Afsætningsforholdene m. m. Den aarlige gennemsnitlige Nedbør her i Landet er ca, 614 mm og for Jylland ca. 655, men for den sydlige Del af Nørrejylland er den særlig stor, ca. 715 mm, hvilket stiller disse Egne ganske gunstigt. Tillige varierer Nedbøren jo meget fra Aar til Aar, og medens vi saaledes fra 1902-1911 have haft en Middelnedbør i April-Juni for Midtjylland af 145 mm — imod 122 fra 1880-1901 — har Foraarsnedbøren for Midtjylland atter i de sidste Aar været en Del mindre end 145, Det er overordentlig kendeligt paa Plantagerne, om Nedbøren i April-Juni er større eller mindre, og i saa Henseende synes den sydligste Del af Jylland at være gunstigst stillet. Hvad Temper aturforholdene angaar, er det navnlig Spørgsmaalet om Nattefrost i Maj og Juni der faar Betydning. Sammen med det tørre Foraar have vi i de sidste Aar haft megen Nattefrost i Midtjylland, saaledes i 1914 indtil 5° C. den 23. Juni, der dræbte alle friske Granskud, mange Steder i indtil 6-8 Al, Højde, Saadan Nattefrost sætter jo Plantningen meget tilbage, selv om denne atter kan tage Revanche, naar der kommer gode Aar, Nattefrosten synes at være værst i Midtjylland. Læforholdene faa dels direkte Indflydelse paa Væksten, men maaske nok saa meget indirekte, idet man paa for Vinden udsatte Partier ofte har maattet plante Hvidgran, der i Sammenligning med Rødgranen kun giver et lille Udbytte, Jordbundsforholdene blive ligeledes afgørende for Plantningernes Vækst og Udbytte. I 1866 ansaa mange det for haabløst at plante i Midt- og Vestjylland og da navnlig paa de udstrakte Heder, hvor man sagde, at Plantning paa Grund af Ahlen ikke kunde gro. Nu hører man ikke meget om Ahlen. Det er kon- stateret, at den paa store Partier af Heden kun findes som en ret svag Dannelse, og hvor Jorden mergles og dyrkes, opløses den efterhaanden. Hvor Heden reol- pløjes, saaledes at Ahlen kommer op og bliver udluftet, bliver der i alt Fald i de første Aar et gunstigt Voksested for Planterne, og det samme gælder om end i knap saa høj Grad, hvor Ahlen kun gennembrydes. Det er navnlig det mere eller mindre tilstedeværende Bakterieliv, man nu