Det Danske Hedeselskab 1866-1916

190 FAGLIGE MEDDELELSER tillægger Betydning, og man finder da Bakterieliv paa de unge Heder, det vil sige paa Heder, der i alt Fald i den historiske Tid have været skovklædte. Saadanne unge Heder findes særlig nær ved Jyllands Højderyg samt i Nord- og Østjylland, og her bliver Granens Vækst frodig, og den korte Stampeperiode, der kan ind- træffe, overvindes let f, Eks. ved Bjergfyrrens Hjælp, De mange Plantager, der ere anlagte paa saadanne Heder, ville som Regel give et fortrinligt Udbytte, Det kan saaledes anføres, at der i den af Overrets- prokurator Morville plantede (nu ca. 60aarige) Margrethelund Plantage ved Viborg, plantet i gammelt Egekrat og paa ung Hede, findes Bestande af over 2000 Kr.’s Værdi pr. Td, Ld. Hvor Plantning er blevet udført paa merglet og dyrket Agermark, hvori der ogsaa er frembragt et Bakterieliv, træffer man overalt ogsaa i Midt- og Vest- jylland god Vækst i Granerne. En ca. 50aarig Granplantning paa Ager i Vor- basse Sogn gav ved Renafdrift i Indtægt Netto 1000 Kr, pr, Td. Ld, Men hvor Bakterielivet ikke eller kun sparsomt findes i Heden — og dette er ganske ens for Hedefladerne og store Dele af Bakkeøerne — blive Vækst- forholdene vanskelige. Det er her, at Bjergfyrren er blevet anvendt som Kultur- middel, og atter og atter kan det paavises, at Granerne ere komne frem i Heden, hvor de vare blandede med Bjergfyr, og hvor denne sidste rettidig blev bort- tagen, medens Gran alene plantet i Hede, endnu staar i Lyngen i 30-40 Aars Alderen. Det synes derfor, at Bjergfyrren giver Granen Evne til at gro ogsaa i den bakteriefattige Bund, men hvor hurtigt og hvor stærkt Granen vil gro, samt hvilke Dimensioner den vil opnaa, kan kun konstateres det enkelte Sted, efterhaanden som Tiden gaar. Med Hensyn til Jordbundsforholdene bragte de af Kammerherre Muller og Professor Rørdam i 1910 afsluttede Undersøgelser af disse Forhold i de gamle Statsplantager den Oplysning, at de tilstedeværende smukke og værdifulde ca, lOOaarige Gran-Bestande i Stendalsgaard Plantage ere opvoksede paa en Jord- bund, der, hvad dens Rigdom af opløselige Plantenæringsstoffer angaar, ikke er bedre end Hedebund i al Almindelighed, og at der i saa Henseende ikke er nogen Forskel af Betydning paa det undersøgte Bakke-Ø- og Flade-Jordbundsforhold. Herefter er det, man kan være berettiget til at antage og i alt Fald maa haabe, at Granen, bragt i Kraft af Bjergfyrren, ogsaa i Heden maa kunne ud- vikle sig til værdifulde Bestande, selv om dette tager Tid. Gamle Morville fortalte, at han kunde huske, at Granerne i den nu smukke