Det Danske Hedeselskab 1866-1916

TIL AFSLUTNING 205 derigennem kunde være med til at tjene Samfundet,“ Se, en saa overlegen Mand kunde uden at trætte altid ende en Samtale med Hedesagen og kunde med Virkning hævde, at Opgaven maatte være at komme til at gaa i Skov fra Limfjorden til Kongeaaen, Men Troen paa Muligheden af en saa stor Fremtid for Skoven paa Heden fik ikke Lov til at forblive urokket, I Begyndelsen af 1891, det Aar, da Hedeselskabet holdt 25 Aars-Jubilæum, udsendte Dalgas Bogen „Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne". Han gjorde i den Rede for sine Erfaringer gjennem de mange svundne Aar paa Plantningsomraadet Han nævnte med Tak en Række Mænd, der havde støttet ham og beriget hans Viden, der desuden, som han siger, havde suget Næring af baade uden- og inden- landsk Litteratur; men, fojer han til, „den overvejende og væsentligste Del af Indholdet stammer fra Hedeselskabets egne Erfaringer i Marken". Og saaledes maatte det være med en Bog af Dalgas, der allerede i 1866, da han ved Land- mandsforsamlingen i Aarhus skiftede Ord med J. C. la Cour, holdt paa, at Alt ikke var gjort alene med at analysere paa videnskabelig Vis, „man maatte ogsaa ud i Marken". Han var den praktiske, snarraadige Mand, der, som det er sagt, færdedes over 200 af Aarets Dage ude i Heden, hvor han bl. A, havde slaaet fast, at de af Hedeboerne ringeagtede Bjergfyr, „de villige Nopser“, som nok gjærne groede i Heden, men efter Beboernes Mening ellers ikke duede til noget, i endog to Henseender kunde komme til at spille en vigtig Rolle, som Blandingstræ med det Formaal at hjælpe sygnende Graner frem og som Skovtræ i ren Be- stand, Bjergfyrren var en Tid fejlagtigt ble ven kaldet pinus inops istedenfor pinus montana, derfra stammede Navnet „de villige Nopser“. Den med Dalgas’ sædvanlige Iver og Interesse skrevne Bog blev ikke blidt modtagen i forstlige Kredse. Forstdocent, nu Professor C, V. Prytz ser i „Tids- skrift for Skovvæsen" (1892) ret overlegent paa den som et blot „agitatorisk" Indlæg for Hedesagen. Det er da naturligt, at Dalgas har ment at kunne være fritagen for at indlade sig med Anmeldelsen, Der kom intet Svar fra ham paa de to Hovedindvendinger, den ved Siden af sin almindelige Dom dog mente at maatte gjore gjældende, og som her skulle i alt Fald antydes. Ved Beregningen af det Udbytte, Hedeskov kunde give, skulde Dalgas være kommen til for gunstige Resultater, hans Tal vilde derfor berede Skuffelser, og dernæst havde Hedeselskabet i sin Iver for at faa Jylland „loddent" under ham beplantet Hede- jordbund, der ikke i Længden vilde kunne ernære en Skov; istedenfor en