Det Danske Hedeselskab 1866-1916

208 TIL AFSLUTNING der fingerede en Forklaring, og under hvilken man skjulte sin Uvidenhed. Til at opnaa en virkelig Forstaaelse behøvedes imidlertid langvarige og omhyggelige videnskabelige Undersøgelser, der maatte kræve Statens Støtte. Indtil man kom saa vidt, gav han Anvisning paa en Række praktiske For- søg, som kunde være til Hjælp for den videnskabelige Forskning. Men for sit eget Vedkommende synes han paa eet Punkt at være naaet frem til en For- klaring, som han dog kun fremfører med alt Forbehold, Da der i de gamle Heder hverken findes Regnorme eller Muldvarpe, der kunne bearbejde Jorden og aabne den for Luftens Indvirkning, maa de lavere Organismer, der besorge de organiske Stoffers Dekomposition under utilstrækkelig Luftadgang, Svampene og navnlig Bakterierne, spille en fremtrædende Rolle ved Muldstoffernes Dan- nelse. Naar nu Adgangen til Luft i Jorden bliver sparsommere ved Lyngens Dækning af Bunden og især ved det med Lyngens Rødder følgende Svampevæv, ville de usynlige Mikroorganismer, Bakterierne, vistnok forholdsvis hurtigt kunne paavirke Jordbunden paa ejendommelig og ensidig Maade og rimeligvis gjore den mindre skikket til Udvikling af visse Planter, og de Træer, der ikke, saa- ledes som det muligvis tor antages om Bjergfyrren med sit meget overfladiske Rodsystem, ere særlig udrustede til at leve paa saadan iltfattig Bund, ville rask sygne og gaa ud. Om hvorledes Bjergfyrren kunde blive i Stand til paa dette Punkt at blive Granens Hjælper, udtalte han sig ikke ved denne Lejlighed, men i 1903 offent- liggjorde han en lille Afhandling: „Om Bjergfyrrens Forhold til Rødgranen i de jyske Hedekulturer", der viser hans dybtgaaende, stadige Arbejde i Hedeskov- sagens Tjeneste. Idet han mente at turde gaa ud fra, at Granernes Udseende, naar Lyngen lukkede Jordbunden, var et saadant, at det blev naturligt at antage, at de led af Kvælstofhunger, blev Sporgsmaalet altsaa, om det kunde tænkes, at de indplantede Bjergfyr kunde skaffe Granerne det nødvendige Kvælstof. Han havde i den Anledning studeret Træernes Rodforhold, deres Rødders Sam- liv med Jordsvampene og paaviste nu, at de Svampeskeder, der dannes paa de to Træarters Rødder, ere af forskjellig Beskaffenhed, Herefter laa det da nær at antage, at medens Granens Rødder med deres Svampeskeder, naar Jord- bunden lukkes af Lyngen, maa svigte deres Ernæringsopgave, ere Bjergfyrrens saaledes udrustede, at de vedblivende staa i intim Forbindelse med Hedesandets fineste Bestanddele og formentlig endog kunne berige Jorden med Kvælstof, hvad der bliver til Gavn for de nærmeststaaende Graner, Bjergfyrrene maa