Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
210 TIL AFSLUTNING ene af de to Hjortsballehoje paaviste, at dens Bygningsmateriale var Lyngskjold med Blysand fra fuldt udviklet Hede, har Georg F. L, Sarauw's Afhandling „Lyng- heden i Oldtiden" (1898) godtgjort, at Rækker af Jyllands Hdje staa paa gammel Hede, De jyske Heder kunne da ikke først være dannede i en forholdsvis ny Tid, efter at de paa dem formodede Skove ere bievne ødelagte, ikke mindst ved Menneskehaand, de have antagelig ligget her fra Tiden for Menneskets Indvan- dring; de stamme med deres mægtige Blysands- og Aldannelser i lige Linie fra den epiglaciale Vegetation. Professor N. V, Ussing paaviser i sin „Danmarks Geologi", hvis første Udgave kom 1899, at den mægtige Indlandsis har haft sin Grænse paa den jyske Halvø saaledes, at de her omhandlede Hedefladers døde Jordbundsforhold blive helt forklarlige. Isens Grænse har naaet fra Egnen ved Bovbjerg i omtrent østlig Retning til Bunden af den lille Fjord (Kilen) ved Struer, derpaa gaaet i en Bugt ned mod Holstebro, videre i Retning mod Dollerup ved Sydenden af Hald Sø, herfra i sydlig og sydøstlig Retning til Sebstrup Syd for Silkeborg og saa videre Syd paa, saaledes at den passerer Landgrænsen tæt Vest for Vamdrup. Hvad der ligger Syd og Vest for denne Israndslinie er dels Bakkeøer, dels Hedesletter, Bakkeøerne ere den ældste Del af Landet, medens Hedesletterne ere dannede af de Sandmasser, som Isens Smeltevandsfloder have afsat paa de foran Isranden liggende Strækninger, De sand- og slamfyldte Vandmasser op- byggede Sandsletterne Lag for Lag, og det er denne væsentlig ufrugtbare Jord- bund, som Lyngen, muligvis efter en foregaaende Højfjelds- og Steppeflora, har taget i Besiddelse, og i hvilken den har vævet sit seje, tætte Rodfilt, den Luften udelukkende Lyngskjold. Vende vi os herefter til Kammerherre Mullers ovennævnte Værk, da inde- holder det foruden en Indledning og et Tilbageblik en Række Kapitler, der om- handle den fornødne Topografi, Bevoxningernes Historie, Granens Væxtforhold, Beskrivelse af de undersøgte Jordbundsprofiler, mekanisk, petrografisk og kemisk Undersøgelse af Jordbunden, Granens Forhold til Jordens Indhold af Plante- næring, Bidrag til Hedebundens Biologi og Rødgranen som Skovtræ i de midt- jyske Heder, Nærmere at gjore Rede for Værkets rige Indhold er her umuligt, her skal kun fremhæves, at der i det lægges Vægt paa, at det ikke er nok, at Jordbunden bearbejdes ved mekaniske Midler, Det gjælder om at faa Indfly- delse paa Jordens Bakterieliv, saaledes at der kan skabes Muld med arbejdende Regnorme, idet der samtidig gjores opmærksom paa, at Granen er en Væxt, der