Det Danske Hedeselskab 1866-1916

TIL AFSLUTNING 211 ganske som Lyngen kan skabe Blysand, Og er nu end Granmoren betydeligt mere godartet end den gamle Lyngmor, vil den dog i Længden kunne lægge alvorlige Hindringer i Vejen for den ønskede Mulddannelse, hvorfor Granplantningerne maa blandes med og afløses af ikke mordannende Træsorter, Fyrrearter, Eg og Esp, Efter hvad her er fremsat, vil det kunne forstaas, at Hedefladerne næppe kunne have været saa skovbevoxede, som Dalgas mente at kunne antage, samt at en anden af ham fremsat Anskuelse vel helt maa forlades. Hededannelsen paa de jyske Kæmpehøje kan ikke, som han gjorde, tages som Bevis paa He- dernes Opstaaen indenfor den historiske Tid, Men samtidigt med, at dette slaas fast af Arkæologerne, heromme de Dalgas' Studium af de nævnte Hdje, Sarauw siger, at han har „indlagt sig megen Fortjeneste11 ved at optage Sporgsmaalet om Gravhøjenes Fordeling paa Hederne, og i Kammerherre Mullers store Gran- værk lyder der forskjellige Steder ganske lignende Lovord. Et Sted hedder det: „Den danske Hedeforsknings Klassiker, Enrico Dalgas, har fremsat Anskuelser, der for den Tid, da han skrev, betyder noget Lignende som det, de senere Aars Undersøgelser har ført til. I sine forskjellige Skrifter om Hededyrkning frem- hæver han som bekjendt gjentagende, at den bedre Hedebund ikke er for næ- ringsfattig til at bære brugbar Granskov, hvad det kommer an paa, er den sure Lyngskjolds Udluftning ved Bearbejdning. Hans teoretiske Forklaring til denne Anvisning, der gik ud paa, at man derved tilintetgjor giftige Stoffer i Jordbunden eller „Lyngsurheden“, som er Aarsag til Vanskeligheden ved Granens Kultur i Hederne, kan man vel ikke tiltræde — giftige Stoffer i Lyngskjolden ere, saa vidt vides, ikke hidtil paaviste — men hans for de praktiske Opgaver væsent- ligste Anskuelser, at Hedebundens Ufrugtbarhed mere er at søge i Overlaget end i den mineralske Undergrund, er derfor ikke mindre rigtig. A. Oppermann har derfor ogsaa i sin Biografi af Dalgas med Rette fremhævet, at det Væsent- ligste i Dalgas' Syn paa Heden var Kravet om „et sundt Ovre,“ Og et andet Sted: „Vor Undersøgelse har ikke kunnet bringe Erkjendelsen af Hovedtrækkene i Hedejordernes Ejendommelighed videre end til at give en formentlig rigtigere Forklaring af Enrico Dalgas Opfattelse og saa at tilfdje: „Et sundt Ovre“ naas i den gamle Hedebund ikke ved Bearbejdning alene; det mekaniske Arbejde gjor i og for sig ikke gammel Hedemor til Kratmuld, det skaber kun en af Be- tingelserne for Muldens Udvikling." Da herefter Professor Prylz i 1915 aabnede sit saa ejendommeligt begyndte, 27*