Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
TIL AFSLUTNING
stærke Angreb paa Hedeplantningen i Almindelighed, han sluttede sig i et In-
terview til en anonym Forstmand, der betragtede Hedeplantningerne som døds-
domte, mødte Kammerherre Muller som en af de første skovkyndige Mænd, der
tog til Orde herimod, saaledes som vi nedenfor skulle se. Men her skal først
gjores opmærksom paa, at Professorens Angreb senere mere specielt rettedes
mod Hedeselskabet; han minder endog to Gange om det Angreb, han i 1892
havde rettet mod det i sin Anmeldelse af Dalgas' Bog „Skov-Kulturer i Jyllands
Hedeegne". Der var plantet Skov paa saa næringsfattige Heder, at det umuligt
kunde betale sig, Rodfordærver-Svampens Angreb vilde træde til, og Enden vilde
blive en Hede af Naaletræer istedenfor af Lyng; naar Naalene falde til Jorden,
ville de nemlig istedenfor at blive til Gjødning for Træerne, væsentlig uforandrede
sammenfiltres til den faste og seje Masse, som kaldes Mor, Her overfor er det
af den storste Interesse at følge den Række tidligere nævnte Indsigelser, der
hurtigt fremkom. En af de første var som sagt fra Kammerherre Muller, og han
siger bL A.: „Jeg ser aldeles ikke morkt paa Hededyrkningens Fremtid, man maa
kun gjore sig klart, hvad man kan opnaa, og ikke forlange Umuligheder. Lige
saa lidt som en fornuftig Landmand venter 20 Fold paa mager Landjord, lige
saa lidt kan man forlange Pragtbevoxninger i Hederne, Men Træer kan der gro,
det viser de gamle nu mere end hundredaarige Statsplantager derude". Og mod
Slutningen af hans Artikel hedder det videre: „Naar det er sagt, at Dalgas’ stolte
Værk er dødsdomt, saa beror denne Anskuelse paa utilstrækkelig Kjendskab til
Skovkulturen i Hederne eller paa Mangel paa Mod, Energi og Initiativ til at
forstaa, at her er en stor Opgave, som skal og kan løses. Det er anden Akt
af Skovkulturen i Heden, som nu skal spilles. Dalgas gjorde en god Begyndelse,
han skabte Plantagerne i Hedebunden, vor Tids Forstmænd skal udvide og
forsvare dem".
I Forbindelse hermed skal nævnes hvad „Dansk Skovforenings" Formand
Baron J. Wedell-Neergaard til Svenstrup allerede to Aar for, altsaa i 1913,
havde sagt ved Foreningens 25 Aars-Jubilæum i sit Foredrag om „Vort Skov-
brugs Fremtid". Meningerne herom, ytrede han, stod skarpt imod hinanden,
stor Tillidsfuldhed mod betydelig Skepticisme. For sit eget Vedkommende havde
han ved Selvsyn faaet det Indtryk af de jyske Hedeplantager, at Fremtiden
stillede sig væsentlig bedre, end han tidligere havde troet. Den nu praktiserede
Borthugning og Sabling af de indplantede Bjergfyr havde fremmet Rødgranernes
Udvikling og Modstandsdygtighed. Vel var der vedblivende en Fare for de store,