Det Danske Hedeselskab 1866-1916

212 TIL AFSLUTNING stærke Angreb paa Hedeplantningen i Almindelighed, han sluttede sig i et In- terview til en anonym Forstmand, der betragtede Hedeplantningerne som døds- domte, mødte Kammerherre Muller som en af de første skovkyndige Mænd, der tog til Orde herimod, saaledes som vi nedenfor skulle se. Men her skal først gjores opmærksom paa, at Professorens Angreb senere mere specielt rettedes mod Hedeselskabet; han minder endog to Gange om det Angreb, han i 1892 havde rettet mod det i sin Anmeldelse af Dalgas' Bog „Skov-Kulturer i Jyllands Hedeegne". Der var plantet Skov paa saa næringsfattige Heder, at det umuligt kunde betale sig, Rodfordærver-Svampens Angreb vilde træde til, og Enden vilde blive en Hede af Naaletræer istedenfor af Lyng; naar Naalene falde til Jorden, ville de nemlig istedenfor at blive til Gjødning for Træerne, væsentlig uforandrede sammenfiltres til den faste og seje Masse, som kaldes Mor, Her overfor er det af den storste Interesse at følge den Række tidligere nævnte Indsigelser, der hurtigt fremkom. En af de første var som sagt fra Kammerherre Muller, og han siger bL A.: „Jeg ser aldeles ikke morkt paa Hededyrkningens Fremtid, man maa kun gjore sig klart, hvad man kan opnaa, og ikke forlange Umuligheder. Lige saa lidt som en fornuftig Landmand venter 20 Fold paa mager Landjord, lige saa lidt kan man forlange Pragtbevoxninger i Hederne, Men Træer kan der gro, det viser de gamle nu mere end hundredaarige Statsplantager derude". Og mod Slutningen af hans Artikel hedder det videre: „Naar det er sagt, at Dalgas’ stolte Værk er dødsdomt, saa beror denne Anskuelse paa utilstrækkelig Kjendskab til Skovkulturen i Hederne eller paa Mangel paa Mod, Energi og Initiativ til at forstaa, at her er en stor Opgave, som skal og kan løses. Det er anden Akt af Skovkulturen i Heden, som nu skal spilles. Dalgas gjorde en god Begyndelse, han skabte Plantagerne i Hedebunden, vor Tids Forstmænd skal udvide og forsvare dem". I Forbindelse hermed skal nævnes hvad „Dansk Skovforenings" Formand Baron J. Wedell-Neergaard til Svenstrup allerede to Aar for, altsaa i 1913, havde sagt ved Foreningens 25 Aars-Jubilæum i sit Foredrag om „Vort Skov- brugs Fremtid". Meningerne herom, ytrede han, stod skarpt imod hinanden, stor Tillidsfuldhed mod betydelig Skepticisme. For sit eget Vedkommende havde han ved Selvsyn faaet det Indtryk af de jyske Hedeplantager, at Fremtiden stillede sig væsentlig bedre, end han tidligere havde troet. Den nu praktiserede Borthugning og Sabling af de indplantede Bjergfyr havde fremmet Rødgranernes Udvikling og Modstandsdygtighed. Vel var der vedblivende en Fare for de store,