Det Danske Hedeselskab 1866-1916

10 FORGÆNGERE kulerings-Arbejdet og derfor kjendte Landet ud og ind, ønskede at give et Bidrag til, „at Muligheden af Hedernes Opdyrkning og Befolkning maa staa klart for Kongens og Hvermands Ojne“. Det var med dette som Maal, at han i 1847 udsendte sit lille Skrift „Om de jydske Heder og deres Opdyrkning11. Hvad der i saa Henseende behøvedes, var efter hans Mening først en Regulering af Hedernes saa hojst upraktiske Ejendomsforhold, der maatte en ny Udskiftning eller rettere Omskiftning til, og dernæst en Regulering af Hedernes Vandløb. Staten maatte her træde til, de Private magtede det ikke alene, men desuagtet saa Tiden for- skjellige Private arbejde i Hedesagen, navnlig efter at Byen Viborg i saa Henseende havde givet et Initiativ, Allerede i 1847 afhændede Byen et Stykke af sin Hede til Staten. Til den solgte den det saakaldte Viborg Krat (tidligere „Bymændsris" kaldet) i Forbindelse med en Hedestrækning, der i Løbet af ti Aar skulde være helt beplantet. Men det var dog først i Tiden fra 1852 til 1856, at Viborg gik til for Alvor at ud- stykke sit betydelige Hedeareal, ved hvilken Lejlighed den til egen Beplantning beholdt et Areal, den nuværende Undallslund, hvis Beplantning fuldendtes i 1866. Ved de nævnte Salg kom der Hedejord paa mange Hænder, og som en af de storste Kjøbere skal her nævnes Joseph Owen & Sonner, det kemiske Fabrik- Aktieselskab, der bl. A, fremstillede kunstig Gjødning. 1853 fik det Skjøde paa i Alt noget over 662 ha (1200 Tdr, Ld), herimellem paa „hele Møgelkjær med i og omliggende Heder" Sydvest for Byen, og „Viborg Stifts-Tidende" udtalte sin Glæde over, at „de øde og til Unytte henliggende Landstrækninger“ kom i Hænderne paa Mænd „med tilbørlig Pengekraft “; den nærliggende Gaard Liseborg blev indkjøbt af Aktieselskabet, for at det fra den ret med Kraft kunde opdyrke og beplante Hedestykket. Der kom her nye Navne til, uden at derfor de gamle gik bort. Pastor Carstens var saaledes stadig ivrig for, at de daarlige Forhold paa Heden kunde blive bedre. Efter i femten Aar at have været Præst i Frederiks var han i 1845 bleven for- flyttet til Borum Vest for Aarhus, men hans Hedeinteresser vare ikke derfor bievne mindre, I Juni 1850 skrev han i „Berlingske Tidende11 en Artikel, hvori han stærkt fremhævede, at næsten en Tredjedel af Jylland stadig „trællede under Lyngens Voldsherredomme", og spurgte, om Landet havde Raad til at lade over to Millioner Tønder Land ligge ubenyttede hen, kun overladte Hedefaarene og Natmandsslægten, Efter hans Mening var det nødvendigt, at der oprettedes et „Selskab til de danske Heders hensigtsmæssige Afbenyttelse til Agerland, Eng