Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SLÆGTEN OG MANDEN 23 karakteriserede dette Hjem var dets store Flid og saa et altid sprudlende Liv; vi skulle nedenfor høre lidt nærmere heroin. Fra dette Hjem begyndte Enrico sin Skolegang. Den syvaarige Purk havde allerede i Livorno været i endog to Skoler, først i en italiensk og saa i en fransk, men hans Skolegang begyndte dog først egentlig i Kjøbenhavn. Her opnaaedes en Friplads for ham i Efterslægtselskabets Skole, hvor han snart vandt Rektoren, Professor Friedenreich for sig. Han kom til at spise ved hans Bord, var ofte med ham paa hans mange Kjøreture omkring paa Sjælland, ligesom han af og til fik hans aflagte Klæder til Omsyning, men Enrico var ogsaa en flink Dreng, der ofte bragte Skolepræmier hjem og som Regel hævdede Pladsen som Numer 1 i sin Klasse, Friedenreich, der var en Mand med mange Interesser, men en Del lunefuld, til sine Tider blid og venlig, til andre Tider meget streng, syntes afgjort godt om Dalgas, som han spøgende kaldte „il piccolo questo qui“ (d. e. den Lille dér), og i en Censur skriver han en Gang om ham: „Han er lidt tung af Nemme, men i Besiddelse af en Flid og Energi, der søger sin Lige“. Allerede som Dreng udmærkede Dalgas sig altsaa ved den stærke Vilje, han senere i Livet saa ofte viste og saaledes allerede, da han efter at have forladt „Efterslægten" for at blive Officer maatte tage Adgangsexaminen ved den mili- tære Hojskole, Han gjorde det i Sommeren 1846, lige atten Aar gammel, end- skjondt han den Gang led stærkt af gastrisk Feber, I flere Nætter maatte han tage ind at kaste op paa for om Morgenen at kjøre i Droske til Examensstedet og om Dagen leve af Appelsiner. Jeg maatte holde ud, skriver han, ti vi havde ikke Raad til at begynde forfra og spilde et Par Aar. Han fik Examinen og tog derpaa Dagen efter til Stampes paa Nysø, Her spurgte hans Faster Christine ham, hvem den Dalgas var, der efter Berlingske Tidende var bleven udnævnt til Lojtnant — Udnævnelsen er af 1. Avgust 1846 — og da han, der ikke tidligere havde omtalt Sagen, saa fortalte, at det var ham, tog hun, energisk og resolut som hun altid viste sig, ikke mindst som Thor- valdsens myndige Beskytterinde, et Guldur frem og forærede ham, Det gik ikke an, sagde hun, at en Officer, der altid skulde være punktlig, ikke ejede et Ur. Men hvor skulde han tidligere have faaet et Ur fra, Hans Moder havde ikke haft Raad til at give ham et; og det er i det Hele et talende Træk i Henseende til de tarvelige Forhold, han opvoxede under, at han aldrig havde kjendt til Lommepenge, Efter at have taget Hojskoleexaminen fik han første Gang to Mark til at gaa i Tivoli for. Men var hans Hjem saaledes nærmest fattigt, var