Det Danske Hedeselskab 1866-1916

22 SLÆGTEN OG MANDEN Det franske Blod var maaske endda oprindelig spansk Blod, ti er det rigtigt, at Navnet Dalgas kommer af det spanske Ord hidalgo, tilhører Slægten vel op- rindeligt den spanske Landadel. Men hvor det sydlandske Blod end stammede fra, er det kjendeligt i Slægten og da ogsaa i Jean Dalgas’ og Hanna Stibolts Born, der imidlertid alle tillige i deres Sind ere saa usvigeligt danske. Den temperamentsfulde Datter Susette kom tidligt i nært Forhold til den Grundt- vigske Familie, stod saa i ti Aar (1844-54) som den forgudede Forstanderinde for Dannekvindeskolen, blev derefter Skolemanden Professor Carl Mariboe's Hustru, og efter hans Død i 1860 kom hun i Spidsen for Enkedronning Caroline Amalies Asylskole; Dronningen valgte hende selv. Susette Mariboe født Dalgas var ab- solut dansk, og nu hendes tre Brødre med de italienske Navne Carlo, Ernesto og Enrico, De vare alle med i Treaarskrigen, de to Første som Frivillige, deres livlige Blod tillod dem ikke at sidde rolige, naar Fædrelandet kaldte, og den Sidste, den Yngste, havde valgt at gaa den danske Officersvej. De to Frivillige tjente sig hurtigt op fra Geledet og beseglede deres varme Fædrelandskærlighed med deres Død; de faldt begge. Den begavede Kunstner Carlo Dalgas var allerede i 1830 kommen til Dan- • mark, han fulgte hertil med sin Faster og dennes Mand Professor J. F, Schouw, han boede hos dem, til Moderen i 1835 kom til Kjøbenhavn, Broderen Ernesto Dalgas, der i 1835 forblev i Livorno, kom derimod først i 1840 til Danmark, hvor han bestemte sig for at gaa den polytekniske Vej, og hvad endelig Enrico Dalgas angaar, da fik ogsaa han, der syv Aar gammel var kommen med Mo- deren til Kjøbenhavn, ligesom Brødrene paa sin Vis Krigen i 1848 at fornemme. Den ovennævnte tyske Kjøbmand Mylius i Milano forlangte nemlig, at hans Gudsøn Enrico Mylius Dalgas skulde udtræde af den danske Hær, og da han hverken vilde eller kunde dette, strøg Mylius ham som Arving i sit Testamente, Og Mylius blev ikke staaende herved, han inddrog ogsaa den Understøttelse paa 400 Kr,, han fra 1835 hvert Aar havde ydet Enricos Moder, Noget, der føltes haardt, da hendes økonomiske Forhold kun vare smaa. Da Hanna Dalgas 1835 kom til Kjøbenhavn med een Son (Enrico) og to Døtre (Susette og Dagmar), boede de alle en Tid hos Schouws, hvor Sonnen Carlo var tilhuse. Men snart efter grundede hun et eget, tarveligt Hjem — til at begynde med i Vognmagergade — støttet af den altid trofaste Svoger Chri- stian i Livorno og i tretten Aar, som ovenfor nævnt, af den rige Kjøbmand Mylius i Milano, Hvad der ved Siden af stor Tarvelighed imidlertid væsentlig