Det Danske Hedeselskab 1866-1916

28 SLÆGTEN OG MANDEN han skriver herom, er saa karakteristisk, at det her helt skal anføres; det viser paa samme Tid hans uendelige Bravhed, der umuligt turde lade ham gjore Nogen Uret, og hans dybe Medfølelse med det uskyldigt lidende Fædreland. Han skriver: „Den Gang fandt vi Alle, at Millionærens Opførsel var skammelig, nu føler jeg kun Taknemlighed mod min Faders gamle Ven, fordi han i tretten Aar hjalp min Moder, og nu indser jeg, at han, en brav Tysker, der følte varmt for sin Nation, ikke kunde handle anderledes, da hele Tyskland stod i den Tro, at vi Danske vare skammelige Undertrykkere, Thi vort lille fredelige Land har paa den forunderligste Maade i en langsommelig Aarrække stadig været Gjenstand for ilde Omtale og Mishandlinger af Folkeslag og Regeringer. Ligeoverfor alle disse i Virkeligheden som oftest bevidste Overgreb i stor Stil bliver hin Bagatel af den gamle Mylius, tilmed udført i god Tro, kun et lille uskyldigt Led i en lang Kjæde af Uret, men den er en god Illustration af Stemningen mod os Danske, Den retskafne Mylius troede, at han ogsaa burde slaa til det lille Dan- mark ligesom alle Andre, og jeg tvivler ikke om, at det har gjort ham ondt, at han ramte vor Familie derved. “ Hvad der var gjort imod ham og hans kunde glemmes og tilgives, men „den lange Kjæde af Uret", der var øvet mod „vort lille fredelige Land“, kunde ikke glemmes. Landet var blevet saa mærkeligt lille og afmægtigt. Og da saa Dalgas en Gang i Marts 1865 var tilstede ved et Foredrag, som en Lærer fra Torrild holdt i Silkeborg om „Sønderjyllands statsretlige Forbindelse med Moderlandet", brød det ligesom ud af ham. Han tog Ordet og sagde, at nu maatte det gjælde om at omsætte Viljen og Følelsen i Handling, og han skal videre ved denne Lejlighed have ytret, at hvad der var sat til udad, maatte søges erstattet indad« Det er den samme Tanke, der syv Aar efter kom frem i H. P. Holst's Linier paa en Medalje fra den nordiske Udstilling i Kjøbenhavn 1872, men som sikkert har sin Oprindelse i Tyskland, da det sukkede under det Napoleonske Fremmed- herredomme. Omskriften paa Medaljen fra 1872 lyder: „For hvert et Tab igjen Erstatning findes | Hvad udad tabes, det maa indad vindes". Dalgas' Tanke havde sikkert allerede i nogen Tid syslet med, hvad vi senere i samme Aar se ham i fuldt Arbejde med, Dannelsen af det Selskab, der skulde faa saa stor Betydning, idet det paa en saa væsentlig Maade skulde hjælpe med til at vise, at Danmark ikke, som saa Mange troede, efter Freden i Wien var at betragte som et dødsdomt Land, der ikke kunde føre nogen selvstændig Til- værelse, „Det danske Hedeselskab" forøgede lidt efter lidt det dyrkede Areal