Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SLÆGTEN OG MANDEN 27 alt anlagte Hovedlandeveje. I November 1863 blev han forøvrigt kaldt fra ethvert Vejarbejde, han fik Ordre til at melde sig ved Hæren udenfor Dannevirke for dér at overtage tredje Ingeniør-Kompagni. Dalgas fik herved Lejlighed til at se den sørgelige Krig nærved. Han saa, at Dannevirke slet ikke var i Forsvarsstand, og han billigede derfor fuldt ud Til- bagetoget den 5. Februar, paa hvilket han var heldig med. at føre sit Kompagni godt igjennem til Als, Hans praktiske Sans og gemytlige Djærvhed hjalp ham. Han kom imidlertid ikke til at blive længe paa Als. Han beordredes til over Fyn at marchere til Jylland med sit Kompagni og melde sig hos General Hegermann- Lindencrone, Han kom herved til at deltage i Kampen ved Vejle den 8. Marts cg blev derefter Deltager i Hegermann-Lindencrones saa meget omtalte Til- bagetog gjennem Jylland til Mors, Det er blevet ilde omtalt, siger Dalgas, men ganske med Urette; han er fuld af Beundring over den Dygtighed, hvormed det blev ledet. Han kom forøvrigt paa det til at færdes i de Egne, han saa godt kjendte fra sit Vejarbejde, Han forskansede bl. A. Skive, der just i de Dage bød en fortrinlig Forsvarsstilling, idet Karupaa var gaaet over sine Bredder og dannede en stor Oversvømmelse fuld af Isflager; fra Sevel Præstegaard ind- rettede han ved Hjælp af Sognefogederne, som han alle kjendte, et Efterretnings- væsen, der naaede til Daugbjerg og Paarup, og som en tredje Krigsbedrift fra hans Side skal endnu nævnes, at han ved Overgangen til Mors konstruerede en transportabel Bukkebro. Han savnede i denne Krigstid forøvrigt den „herlige11 Aand fra 1848, men han saa paa den anden Side godt, at just Treaarskrigen havde forvirret mange Sind. Folk troede, at det lille Danmark havde sejret over hele Tyskland, medens Sandheden jo var, at vi kun havde besejret Insurgenterne. Af dette fejlagtige Syn var det System avlet, der havde fremkaldt Paradestillingen Dannevirke og endnu førte til andet Fordærv i 1864, bl. A. til Krigsministeriets helt igjennem famlende Ledelse, Paa denne Ledelse lægger han Skylden for Krigens ulykke- lige Udfald, der fyldte ham med en saa levende og dyb Sorg, men hverken paa Hæren eller paa Generalerne, Naar Hegermann-Lindencrone, der hellere end gjærne vilde have gjort Fremstød, idelig maatte retirere, var det, siger han, fordi Ministeriet stadig unddrog ham den nødvendige Støtte, Trods sit varme Sind lærte Dalgas at se nøgternt. Han lærte saaledes efter- haanden at forstaa, hvorfor den tyskfødte Kjøbmand Mylius i 1848 havde kunnet stryge den danske Familie Dalgas i sit Testamente og paa sin Gaveliste, Hvad 4*