Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABET BLIVER TIL 33 lægge sig efter Geologi, Botanik og Kemi, hvad der passede godt med hans Vejarbejde, Ganske umærkeligt for dem begge blev Grunden til det senere Hedeselskab lagt her, og Udviklingen blev ikke afbrudt, da Dalgas forflyttedes, først til Holste- bro (1856) og derpaa til Aarhus (1859), Der blev stadig spundet videre paa den begyndte Traad, een Gang hver Maaned kom Dalgas i Vejanliggender til Viborg. Men det var først Krigen i 1864 og dens ulykkelige Udgang, der gav Tanken Form. Det var først Sønderjyllands Tab, der, som ovenfor nævnt, lod Dalgas se, „at hvad der udad var tabt, kunde indad vindes". Det danske Sønder- jylland opgjordes til c, 80 O Mil (4539 km2), og i Jylland laa c. 130 Mil (7375 km ) uopdyrket Jord, Her maatte kunne skaffes en Art Erstatning, samtidig med at det alvorlige Arbejde, der her maatte gaa forud, kunde hjælpe til i det danske Folk at gjenrejse Troen paa, at det kunde bestaa selvstændigt og endda udrette Noget, Dalgas gik her i Spidsen, men derfor er Morville dog afgjort med som Bevægelsens Bærer. Ved Hedeselskabets 25 Aars Jubilæum i 1891 skrev Dalgas i et Brev til Morville: „Det er Dem, som i Aarene 1854 til 1856 aabnede mine Ojne for Hedesagen og dens Betydning ikke alene ved de fornøjelige Ture, vi have gjort sammen, men ogsaa ved Deres egen Plantningsvirksomhed. Og det er derfor i mine Ojne Dem, som har givet den første solide Impuls til vort saa prægtige Selskab". Første Gang Dalgas traadte offentlig frem som Talsmand for Hedesagen var i to Artikler i Berlingske Tidende for den 15, og 16, November 1865 „Om Op- dyrkningen af de jyske Heder“. Han betragter det som en Skam, at saa stort et Areal laa hen i Hede, og opfordrer til „kraftigt at tage fat paa den store og vanskelige Opdyrknings-Opgave*'. Det er de private Kræfter, der skulle tage fat, men det maa være Regeringens Sag først at foretage visse forberedende Arbejder, Det Offentlige bor saaledes udskifte eller rettere omskifte det paa- gjældende Areal, bor udarbejde Oversigter over de uopdyrkede Hedestrækninger til Fremlæggelse i de paagjældende Sogne, bor skaffe Vand ved artesiske Bo- ringer, bor lade alle storre Aaløb nivellere, bor yde billig Hjælp til Gravning af Overrislings-Kanaler, bor anlægge Planteskoler, hvor Planter i alt Fald til en Be- gyndelse kunde faas gratis, og bor lade udarbejde Forslag og Overslag til Amts- vejenes Udvidelse og Fuldførelse, Til alt dette vilde der i 20 Aar behøves c, 50,000 Rd, aarligt og i andre 20 Aar c. 25,000 Rd. aarligt, hvad Staten sikkert maatte kunne overkomme. 5