Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABETS VIRKSOMHED Der var patriotisk Iver, patriotisk Energi i det Arbejde, der skabte Hede- selskabet, og den samme Iver og Energi ligesom straaler ud af det første Skrift, som Selskabet udgav, „Geografiske Billeder fra Heden". Selskabet ud- sendte det i 1867 og 1868 i to Hefter, og i 1870 behøvedes et nyt Oplag. Det skabte i vide Kredse Interesse om Jyllands Heder, som her for første Gang ret bleve det store Publikum bekjendte. Og saa viste det endnu, at Kaptajn Dalgas ved Siden af sine øvrige store Egenskaber ogsaa besad den at være en virke- lig Forfatter. Livligt og fængslende, veltalende og malende fortæller han om sine Farter i Heden, tilfods, til Hest og tilvogns, ikke i Fjedervogn, men i Fjelle- vogn med Halm i Bunden og uden Agestole, saaledes var det bedst paa de daværende, saakaldte Hedeveje, der væsentlig kun vare kummerlige Hedespor. Energisk holder Dalgas ud trods Nogen, Overalt undersøger han, overalt bruger han sine Ojne og sin Spade, og Resultatet bliver, at han ligesom haandgribeligt viser Hedens Betydning og Værd. Hans kraftige Vilje og stærke Tro paa, at Hedesagen er et Offer værd, meddeler sig til Læserne, Det er Fortidens Synder, der skal raades Bod paa. Landet var bragt i Forfald ved Tidens Uforstand, Skovene vare forsvundne paa Grund af Mis- handling, og Heden havde bredt sig. Heden skulde bekæmpes, Heden var Fjen- den, Heden skulde bringes til at vige, og skjondt dette var og maatte være Maalet, maa man ikke tro, at Dalgas savnede Blik for Hedens Skjonhed. Fra de højtliggende Kæmpehøje ved Finderup nød han Synet af Jyllands smukkeste og mest karakteristiske Hedeegn, og han tænkte ikke uden Sorg paa, at de stolte Lyngbakker, han her stod overfor, helt skulde forsvinde. Men Lyngens kraftige Farve, Enrisene og Gyvelens gule Blomster i Forbindelse med Skov- anemonerne, Blaabærbuskene og Egepurrene fortalte ham, at Jorden var skikket