Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABETS VIRKSOMHED 67 men desuagtet er det givet, at Engvandingsarbejdet og Mergelsøgningen gav Hedeselskabet en Stilling, Det blev ved dem en Avtoritet, omgiven af Hede- boernes Tillid, og denne Tillid kom lidt efter lidt til at omfatte ogsaa Selskabets Hovedopgave, Træplantningen. Saavel i „Geografiske Billeder" som i Artikelrækken „Fortids- og Fremtids- Skove i Jyllands Hedeegne", som Dalgas offentliggjorde i Hedeselskabets Tids- skrift (1883-85), hævder han kraftigt, at den jyske Hede tidligere havde været skovklædt. Han gjor opmærksom paa de rundt omkring endnu tilstedeværende Egekrat, henviser til, hvad der stod at læse i en Mængde gamle Dokumenter, og drager Slutninger fra de Tusinder af Navne i nu skovløse Egne, der fortælle om, at der maa have været Skov dér, idet de ere sammensatte med Skov, Lund, Busk, Ris, Stub osv. Nu var der kun Lyng og Hede, men saa vist som Lyng og Al ere Faktorer, der vare komne til i den historiske Tid og stadig endnu kunde brede sig, saa vist maatte de ogsaa kunne trænges tilbage. Enhver i lang Tid udyrket Mark her i Landet vil henfalde i Lyng, naar den ikke indeholder tilstrækkelig Kalk til at holde Græsvæxten ilive, og Alen paa de jyske Kæmpe- høje maatte være en nydannet Al, Kæmpehøjene vare jo Menneskehænders Værk. Her er dog kun Tale om Sandal og Stenal, den sjældnere Jernal, der findes paa side og fugtige Steder, lades her ude af Betragtning. I det Hele maa det dog erindres, at AI og Lyng ikke altid følges ad, paa lerholdige Heder, hvor Lyngen kan være endog overordentlig frodig, findes ingen Al, Leret holder paa Luftens og Regnens Ammoniak, og Ammoniak er et virksomt Middel til at opløse Al, Under disse Forhold er det naturligt, at Dalgas saa tillidsfuldt paa Mulig- heden af at faa Jyllands Hedebakker skovklædte. Plantningssagen var for ham det Væsentlige, Han skriver et Sted: Enganlæg, Opdyrkninger, Mergelbaner, gode Transportmidler og flittigt Arbejde er Alt af den storste Vigtighed, og der arbejdes ogsaa trofast af Tusinder og atter Tusinder, men den Ramme, som hele denne Virksomhed nødvendigvis maa have, for at den ikke atter skal falde fra hinanden, det er de nye Skove; Historien viser os det klart. Da han med Forstraad Bang og Prokurator Valeur stod paa Hjortsballehojene, saa han i Tanken de trøstesløse Hedebakker beklædte med Skov, og i „Geografiske Bil- leder11 udbryder han: „Lad dog de gamle Fordomme om Vestjyllands daarlige Beskaffenhed ikke afskrække Kapitalister og Godsejere fra at undersøge Sagen med egne Ojne, Vi sige: Kom selv og se, tag nogle Hedeplantningskyndige med, hør deres Dom og handl saa derefter, og vi tilfdje: Er der Nogen, som 9*