Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABETS VIRKSOMHED 69 i Jylland foruden de tidligere ved Viborg nævnte Plantninger kun to storre pri- vate Plantningsanlæg i Gang, nemlig et ved Varde og et ved Skophuset, det sidste ligger mellem Sunds og Karup, Det var ikke mange, og det var just storre for ikke at sige store Plantager, Dalgas ønskede; de smaa hidtil anlagte ventede han sig ikke meget af. Der var nu saaledes den kun to Tønder Land store Plantage ved Albækgaard, lidt Vest for Herning. Den var lagt uheldigt paa Toppen af en Bakke uden behørigt Læbælte; den ene Halvdel var tilplantet med Hvidel, den anden med Rødgran, Hvidellene vare selvfølgelig mislykkede, ubrugbare som de efter Dalgas’ Mening vare til Hedekulturer, medens Granerne, der nu vare femten Aar gamle, delvis stod godt, men skriver Dalgas videre: „Plantningen er aabenbart meget for lille; endnu staar en Tredjedel af Granerne upaavirkede af Vinden, men efterhaand.cn som de voxe i Hdjden, vil Vinden tage Magten ogsaa fra disse, og om adskillige Aar vil det Hele være en Ruin". Det var store Plantager, Dalgas ønskede; det var saadanne Plantager, han tænkte paa, da han stod paa Hjortsballehojene sammen med Forstraad Bang og Prokurator Valeur, og han ønskede meget, at Hedeselskabet her kunde tage fat, saa meget mere som Prokurator Valeur kort efter underrettede ham om, at Norre Høgildgaard vilde kunne faas for en rimelig Pris. Men Midlerne hertil! Hvorfra skulde det unge Hedeselskab tage de hertil fornødne Midler? Medlems- bidragene vare ikke særligt store, og Statens Tilskud var beskedent. Dalgas' Tanker arbejdede, og Resultatet blev en af ham udarbejdet Plan til et Lotteri, som han tilsendte Bestyrelsens Formand. Planen kom dog aldrig ud over Pa- piret, Selskabet blev hjulpet paa anden Maade, sikkert efter en Samtale i Kjø- benhavn mellem Hof-Jægermester Mourier-Petersen og Grosserer D. B. Adler, der begge vare Rigsdagsmænd. Grosserer Adler havde, som tidligere meddelt, strax da Tanken om Hedeselskabet kom op, stillet sig meget imødekommende, og nu ydede han sammen med Grosserer Adolf Trier det til Kjøbet af den paa- gjældende Ejendom nødvendige Beløb, lidt over 3000 Rd, som et rentefrit Laan, Hedeselskabet kjøbte nu strax — det var i 1867 — 700 Tdr. Land (386 ha) af Hjortsballeheden med tilhørende Agerlod og Bygninger og begyndte Aaret efter at plante i Heden, Men var nu dette Kjøb og denne Plantning i Overensstemmelse med Hedeselskabets Love? I dem stod der: „Selskabet skal saa meget som muligt søge at fremme Trækulturen iblandt Andet ved at opmuntre til Indhegning, ved at lette Beboerne Adgang til gode Planter og til at erholde god Anvisning om