Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
10 SELSKABETS VIRKSOMHED Plantningen, ved at søge at formaa Kommuner eller Korporationer til at an- lægge Plantager og være disse behjælpelige med Vejledning og Raad m. m,, ved at frede om de i Heden endnu bestaaende Egekrat og ved at erhverve Kjend- skab til de Hedestrækninger, der fortrinsvis egne sig til Beplantning". Hedesel- skabets Virksomhed skulde herefter afgjort bestaa i at give Raad og vejlede, men paa den anden Side var det, selv at plante i Heden, ikke direkte forbudt. Ved en skriftlig Votering godkjendte Repræsentantskabet med 17 Stemmer mod 2 det skete Kjøb, men da det paa Repræsentantskabsmødet den 2. Juli 1868 kom under Forhandling, om Beplantningen skulde foretages af Hedeselskabet eller søges overdraget til et i den Anledning dannet Plantnings-Interessent- skab, udtalte Formanden, Hof-Jægermester Mourier-Petersen, et Haab om, at Forsamlingen vilde godlqende, at Selskabet havde paabegyndt Beplantningen. Det gjaldt om ved Exemplet at virke for Plantesagens Fremme, men han til- føjede dog, at han personlig ansaa det for rigtigst, naar Lejlighed tilbød sig, at lade et særligt Interessentskab træde til, og den følgende Forhandling viste, at Mødet saa Sagen paa samme Maade, Resultatet blev, at det overlodes til Bestyrelsen selv at afgjore, om Hedeselskabet skulde vedblive Driften af den paagjældende Hede m. m., eller om det skulde søge et Interessentskab dannet til at gaa videre hermed, dog saaledes, hedder det endnu, „at Selskabet ikke burde foretage flere direkte Plantninger", Der kan herefter næppe være nogen Tvivl om, hvorledes Repræsentant- skabet forstod Lovene, men paa den anden Side faar man ogsaa Indtryk af, at Repræsentantskabet uden Hensyn til Lovene vilde det praktisk Nyttigste, Vi have tidligere set, at det i et givet Tilfælde godt kunde gaa med til, at der blev 21 Repræsentanter, skjondt Lovene kun talte om 20, og ved Lejligheder kan der findes baade 22 og 23, ja 26 Repræsentanter, I denne Sammenhæng skal det da ogsaa nævnes, at Repræsentantskabet uden at fordre Afholdelse af nogen Generalforsamling af Selskabets samtlige Medlemmer vedtager Bestemmelser, der mere eller mindre maa betragtes som Forandringer i Lovene, og det hjælper selvfølgelig ikke, at nogle af de paagjældende Bestemmelser optages i en „For- retningsorden for det danske Hedeselskab"; i 1867 vedtoges, at Selskabets Med- lemmer skulle have Ret til at overvære Repræsentantmøderne, i 1868 at de ogsaa skulle kunne deltage i Mødernes Forhandlinger, naar de Sager, der alene vedkomme Bestyrelse og Repræsentantskab, ere endte, i 1876 at kun de i Jyl- land boende Medlemmer kunne vælges til Repræsentanter, og at de Repræsen-