Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABETS VIRKSOMHED 71 tanter, der flytte fra Jylland, derved miste deres Mandater, i 1879 at den i Lovene nævnte trykte Aarsberetning skal udvides til et Tidsskrift osv. Repræsentantskabet saa altid praktisk paa Forholdene, og saa vedblev Hedeselskabet ikke alene at beplante og dyrke Høgildgaards Jorder, men det forøgede dem endog, i 1871 blev der tilkjøbt 3 Tdr, Land (1.65 ha) Eng og 1874 18 Tdr. Land (9,92 ha) Hede, I det sidste Aar kom imidlertid Lejligheden til at lade Andre fortsætte den begyndte Beplantning. Generalkonsul Henrik Pontoppidan til Constantinsborg havde 1871 kjøbt Søndre Høgildgaard med 700 Tdr, LcL (386 ha) Hede og begyndt at plante dér; nu var han villig til at kjøbe Nordre Høgildgaard med, og han overtog den da for 21,500 Rd,, hvorved det Adlerske Laan, der i Mellemtiden var blevet forøget, blev udbetalt med c. 4000 Rd. Heraf bestemte Laangiverne, at 1840 Rd. skulde benyttes til Indkjøb af Aktier i en ny Plantage, Paabøl-Plantagen i Hoven Sogn, medens de overlod Resten som en Gave til Hedeselskabet, Paabøl-Plantagen med 637 Tdr. Land (350,40 ha) var kommen i Stand i 1873 bl, a. ved, at Brygger J. C. Jacobsen havde skjænket 1000 Rd, hertil. Plantningsvirksomheden gik fremad, og Hede- selskabet vedblev at plante. Da det i 1874 havde solgt Nordre Høgildgaard, gik Repræsentantskaket med til, at Hedeselskabet sammen med Familien Westenholz, hver af Parterne for en Halvdel, kjøbte c, 1320 Tdr, Land (728,14 ha) Hede omkring Birkebæk til en Plantage, som Selskabet skulde bestyre, Noget, der udviklede sig til, at Hedeselskabet i 1880 blev Eneejer af Birkebæk-Plan- tagen, Selskabet behøvede en Forsøgsstation, og herefter var det en afgjort Sag, at Hedeselskabet, uden Hensyn til hvad Lovenes Mening var, selvstændigt kunde plante i Heden og eje Plantager. 1876 kjøbte det Norlund Plantage i Ringkjøbing Amt paa ikke mindre end 1200 Tdr. Land (661,95 ha) og, som vi nedenfor skulle se, fulgte der flere Plantager efter. Men her skal endnu nævnes, at det ikke alene var Hedeselskabet, men ogsaa dets Leder, der efter Evne personlig gav sig til at anlægge Plantninger, „Tale og Skrift kunne være gode nok“, skriver Dalgas et Sted, „men faa først virkelig Betydning, naar de ledsages af Handling", og det er da herefter naturligt, at han selv maatte blive baade Hedekjøber og Hedeplanter, selvfølgelig i beskeden Maalestok og oftest sammen med Andre. Vi have ovenfor hørt om, hvorledes den Omstændighed, at han i 1870 sammen med To af Familien Bruun kjøbte Hesselviggaard, førte til, at den ikke længe efter blev Hedeselskabets Ejendom, Og paa lignende Maade gik det, da han i 1872 sammen med sin