Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABETS VIRKSOMHED 75 benhavn, hvor Dalgas holdt et Foredrag om Hedeselskabets Organisation og Virksomhed, kom Sagen op. Der skete en Henvendelse til ham, hvori Hedesel- skabet blev opfordret til ogsaa at tage sig af Mosesagen, og til denne Henven- delse kunde der saa meget des lettere svares Ja, som Sagen var en god, gam- mel Bekjendt af Selskabet. Allerede i „Geografiske Billeder" havde Dalgas henledt Opmærksomheden paa Fladernes betydelige Kjær og Moser, paa det store Brændselsmateriale, de indeholdt, men til hvis Udnyttelse der manglede baade „Forbrugere, Veje og Jernbaner", ligesom paa deres Tjenlighed til Ager- brug, hvis blot Beboerne mægtede at udgrøfte dem og skaffe den fornødne Mængde Mergel, Sagen saa den Gang væsentlig haabløs ud, men der blev desuagtet arbejdet med den, 1871 blev det udtalt, at Selskabet paatænkte at støtte Afvandingen af de storre Hedekjær og Moser, 1872 vedtog Repræsentantmødet, at Selskabet, skjondt saadanne Anlæg ikke ligefrem omtaltes i Selskabets Love, maatte ud- strække sin Virksomhed til Afvanding af Hedekjær og Hedemoser, og 1873 be- sluttedes det efter Vedtagelsen af de fornødne Bevillinger til Analysering af Mosejord og til Udførelse af de saakaldte Rimpauske Mosekulturer, at Selska- bet skulde bekjendtgjore i Bladene, at det indtil videre gratis overtog Ledelsen af slige Mosekulturer, Sagen vedblev dog at ligge død hen, og det skjondt Dalgas i 1876 udsendte et Skrift, „Hedemoser og Kjærjorde", der vakte en vis Bevægelse og foranledigede en Del Diskussion i de jyske Landboforeninger. Det blev ikke i Jylland, at Selskabet — bortset fra Forsøgene paa Hesselvig — kom til at anlægge en Rimpausk Mosekultur, men i Nordsjælland 1877 ved en Lensbaron Otto Zytphen-Adeler tilhørende Mose, Forøvrigt kan det dog be- mærkes, at Dalgas fik Anledning til at udarbejde en Plan for Opdyrkningen af den Del af den store Vildmose, der hørte under Stamhuset Birkelse; han offent- liggjorde den 1880 i Hedeselskabets Tidsskrift. Det var først efter Landbrugskongressen 1888 i Kjøbenhavn, at der indenfor Selskabet kom Liv i Mosesagen, Dalgas udgav endnu samme Aar Bogen „Ager- bruget paa vore Mosejorde og Sandjorde", som Generalkonsul Pontoppidan lod uddele i 15,000 Exemplarer, ikke at tale om at Gjødningsfirmaet Beckett & Meyer fik Tilladelse til endnu at trykke 5000 Exemplarer, og efter at Mosekultursagen ikke i ti Aar havde foranlediget nogen Udgift for Selskabet, bevilgedes der paa dets Virksomhedsplan for 1889 et Beløb (1640 Kr.) til Forsøg og Analyser paa den private Plantage Skovbjerg, der sammen med Generalkonsul Pontoppidan 10*