Det Danske Hedeselskab 1866-1916

74 SELSKABETS VIRKSOMHED rekvireredes ikke alene Planter til de egentlige Plantager, men ogsaa til de i Antal hurtigt og stærkt voxende saakaldte Smaaplantninger, der meget snart er- kjendtes for et endog særdeles betydningsfuldt Middel til at naa Maalet, et be- plantet Jylland. Sagen begyndte meget beskedent, Paa Repræsentantmødet i 1871 bevilge- des efter et af Dalgas stillet Forslag 200 Rd, til at gjore en Prøve med i det kommende Aar; Selskabet skulde yde gratis Planter og Vejledning i Overens- stemmelse med. et Reglement, som Bestyrelsen umiddelbart efter udfærdigede, og Sagen udviklede sig nu forunderlig hurtigt. Ved næste Aars Repræsentant- møde holdt Dalgas et Foredrag om den: „Hvilken Betydning have Smaaplant- ninger omkring Gaarde og Haver for vore Hedeegne, og hvorledes bor de ud- føres?", det blev trykt saavel i Selskabets Aarsberetning som i Tidsskriftet „Landmandsblade" og udkom derpaa videre udarbejdet som selvstændigt Skrift i endog fem Oplag (fra 1874 til 1894) i c, 50,000 Exemplarer, 1873 blev der op- rettet c. 50 Smaaplantningsdistrikter, hvis Forstandere valgtes mellem de mest Plantningskyndige, fra 1880 opnaa.cd.cs ct hurtigt voxende Statstilskud, der- efter opstod snart efter hinanden en Række Have- og Plantningsforeninger. Den første, „Plantningsforeningen paa Morsø", stiftedes den 13, Juni 1882, og i Hede- selskabets Jubilæumsaar 1891 bestod der ikke mindre end 36 Foreninger, der spændte over 655 Sogne, talte 14,855 Medlemmer og i 1890 forbrugte 5 Millioner Stykker Naaletræsplanter og P/s Million Stykker Løvtræsplanter til en samlet Værdi af 57,656 Kr. samt Kjøkkenhavefrø til en Værdi af 10,228 Kr, I de mange Foredrag om denne Sag, som Dalgas og hans Medhjælpere havde holdt trindtom i Jylland, var det atter og atter blevet gjort gjældende, at haardføre Læbælter omkring Gaard og Have ligesom haardføre levende Hegn, begge Dele af Hvidgran og Bjergfyr, vilde bryde Vestenvindens Magt, vilde lune og hygge samt hindre de for Hedeagerbruget ødelæggende Sandpiskninger, Be- folkningen indsaa det, Smaaplantnin^ernes Antal voxede derfor mærkeligt dermed ogsaa Interessen for Plantning i det Hele, d, v, s. for de storre Plantager, Troen paa Muligheden af at kunne fremkalde saadanne og paa deres vidtræk- kende Betydning i forskjellig Retning var i frodig VæxL Men inden vi paany vende os til Hedeselskabets egentlige Plantningsvirksomhed, skal der her endnu gjores opmærksom paa, at Selskabet i de sidste Aar af denne Periode fra 1888 __ kom til at blive virksom i en ny Retning, nemlig paa Mosekulturom- raadet. Ved Forhandlingerne paa den nordiske Landbrugskongres 1888 i Kjø-