Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABETS VIRKSOMHED 81 sig ved Hjælp af de voxende Skove og de mange levende Hegn, vilde den Tid nok komme, da Skov- fyrren vilde blive hjemme paa Heden. Dalgas troede sikkert, at de kommende Skove vilde faa stor og god Indflydelse paa Jyllands klimatiske Forhold, navnlig naar Skovene kom til at ligge saaledes, at de støttede hinanden overfor Vinden ved at danne sluttede Linier, og med dette for Oje indkjøbte Hedeselskabet fra 1887 ved Sta- tens og private Velynderes Hjælp forskjellige Hedearealer til Beplantning. Det søgte at faa de værste „Huller*1 i de Rækker, de opvoxende Skove dannede, lukkede, og saa udviklede det sig saaledes, at Selskabet ved Dalgas' Død ejede ikke mindre end følgende tretten Plantager paa S. Bronsted. i Alt 8505 Tdr, Land (4691.54 ha), nemlig: Birkebæk, Hesselvig Enggaard, Hesselvig, Vester Hesselvig, Dovling, Skarrild, Skovsende, Plantagen Dalgas, Plantagen Liebe, Finderup, Plantagen Schade, Røddinglund med Timring og Barde samt endelig Grindsted, Foruden disse Plantager ejede Selskabet paa denne Tid endnu to Mosestationer, Skovbjerg og Stationen Pontoppidan. Plantagen Norlund, som Selskabet havde kjøbt i 1876, havde det i 1882 afhændet til Staten, Hedelskabet var voxet op til at være en be- tydende Magt, og den Skriver, der i 1866 var dets eneste Medhjælp, var da ogsaa efterhaanden bleven til en anselig Stab dygtige Hjælpere, som videre udbredte Selskabets Anseelse. Der var et Øjeblik, da Dalgas for Alvor troede, at polytek- niske Kandidater ikke kunde sammen med en Ingeniørofficer som Leder, men denne Anskuelse fortog sig selvfølgelig, og han lærte at sætte endog megen Pris paa to Polyteknikere, der i 1870 og 1871 bleve Selskabets Hjælpere i Engvandings- arbejdet, S. Bronsted og C, Holten. Den første 11