Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
98 gunstige Betingelser findes, saaledes som Tilfældet er i Marsken, hvor det rolige Hav ved Ebbetid afleirer et lille Lag op- stemmet Jord. Ogsaa den største Deel af de Bestanddele, som Floderne i en opløst Tilstand føre ud til Havet, afsætter sig af dette; thi Havets Planter og Dyr optage disse Bestand- dele og danne deraf deres Legeme. Men efter i en kortere eller længere Tid at have deeltaget i disses Livsproces, gjengives de atter Havet i en forandret, i en uopløselig Tilstand og udskille sig efterhaanden af dette. Kun Kogsaltet kan ikke overgaae i en uopløselig Tilstand, det kan ikke saaledes som de andre Bestanddele, der igjennem Floderne tilflyde Havet, udskille sig af dette, og den hele Kogsaltmasse, som Regnvandet i Tusinder og atter Tusinder af Aar har opløst af Landjorden og skyllet ud i Havet, findes der i en opløst Tilstand. Kun en saare ringe Mængde af dette Stof føres atter ved Havvandets Fordampning med Regnen tilbage til Jorden, den allerstørste .Deel er og bliver i Havet, hvis Vand derfor stedse er salt- holdigt. I Indsøerne er Vandet derimod ikke salt; thi de gjennemstrømmes stadigt af rindende Vand. Kun naar Ind- søer intet Afløb have til Verdenshavet, bliver deres Vand stærkt saltholdigt, saaledes som Tilfældet er med det kaspiske Hav, Aralsøen, det døde Hav og mange andre Søer; thi disse Søer have samme Betydning for det omliggende Land, som Verdenshavet for den øvrige Deel af Jorden. Det er altsaa Havet, som sender Regnen ud over Jorden og’ nærer Kilder og Floder; men den Kraft, som hvert Aar formaaer at løfte 1600 Cubikmii! af Havet mange Tusinde Fod høit til Skyerne og slynge denne Vandmasse ud over den hele Jord, maae vi søge i Solens Varme. Den Varmemængde, som Solen i Løbet af et Aar sender til Jorden, er saa stor, at den vilde være tilstrækkelig til at smelte et hele Jorden bedækkende lislag af 17 Alens Tykkelse, og af denne overor-