Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
gunstige Betingelser findes, saaledes som Tilfældet er i Marsken,
hvor det rolige Hav ved Ebbetid afleirer et lille Lag op-
stemmet Jord. Ogsaa den største Deel af de Bestanddele,
som Floderne i en opløst Tilstand føre ud til Havet, afsætter
sig af dette; thi Havets Planter og Dyr optage disse Bestand-
dele og danne deraf deres Legeme. Men efter i en kortere eller
længere Tid at have deeltaget i disses Livsproces, gjengives
de atter Havet i en forandret, i en uopløselig Tilstand og
udskille sig efterhaanden af dette. Kun Kogsaltet kan ikke
overgaae i en uopløselig Tilstand, det kan ikke saaledes som
de andre Bestanddele, der igjennem Floderne tilflyde Havet,
udskille sig af dette, og den hele Kogsaltmasse, som Regnvandet
i Tusinder og atter Tusinder af Aar har opløst af Landjorden
og skyllet ud i Havet, findes der i en opløst Tilstand. Kun en
saare ringe Mængde af dette Stof føres atter ved Havvandets
Fordampning med Regnen tilbage til Jorden, den allerstørste
.Deel er og bliver i Havet, hvis Vand derfor stedse er salt-
holdigt. I Indsøerne er Vandet derimod ikke salt; thi de
gjennemstrømmes stadigt af rindende Vand. Kun naar Ind-
søer intet Afløb have til Verdenshavet, bliver deres Vand
stærkt saltholdigt, saaledes som Tilfældet er med det kaspiske
Hav, Aralsøen, det døde Hav og mange andre Søer; thi disse
Søer have samme Betydning for det omliggende Land, som
Verdenshavet for den øvrige Deel af Jorden.
Det er altsaa Havet, som sender Regnen ud over Jorden
og’ nærer Kilder og Floder; men den Kraft, som hvert Aar
formaaer at løfte 1600 Cubikmii! af Havet mange Tusinde
Fod høit til Skyerne og slynge denne Vandmasse ud over den
hele Jord, maae vi søge i Solens Varme. Den Varmemængde,
som Solen i Løbet af et Aar sender til Jorden, er saa stor, at
den vilde være tilstrækkelig til at smelte et hele Jorden
bedækkende lislag af 17 Alens Tykkelse, og af denne overor-