Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

99 dentligt store Varmemængde forbruges ikke mindre end en Trediedeel til at vedligeholde Fordampningen fra Jordens hele Overflade; Resten bliver anvendt til at erstatte det Tab af Varme, som Jorden lider ved Udstraaling, til at opvarme •lorden, Luften og Havet, og til at sætte de sidste i en uafbrudt Bevægelse. Al Virksomhed paa Jorden har mere eller mindre sin Oprindelse fra Solens Lys og Varme; naar Solen har sænket sig bag Horizonten, naar Aftenrøden er forsvunden fra Himlen, da lukker Planten sine Blomster og Blade, Dyret gaaer til Hvile, og Naturen selv synes tilbøjelig til ogsaa at følge deres Exempel; Vinden standser da ofte sin Flugt, og Dugdraaberne hvile sig paa Plantens Blade. Stjernernes Funklen og Maanens rolige Lys vise os da den hvilende Natur, som i den kommende Morgenstund atter ved den første Solstraale vækkes til en ny Virksomhed. ANMÆRKNINGER. 6, Mængden af Vand dampe, som Lu ften formaaer at op- løse, stiger med dennes Varmegrad. Naar Luften har opløst saameget, som den ved en given Varmegrad formaaer, kaldes den mættet; 1000 Cubikfod Luft indeholde da ved -—- 10 Grader om- trent 5 Lod Vand, ved 0 Grad 11 Lod, ved 10 Grader 19 Lod, ved 20 Grader 34 Lod Vand o. s. v. I Regnveir og Taagø er Luften som ultest mættet med Vanddampe, men til andre Tider indeholder den en mindre Mængde. Jo ringere denne er i Forhold til den hele Mængde, som Luften ved den givne Varmegrad formaaer at opløse, desto ringere er dens Fugtighedsgrad, desto mere tør er Luften. Naar ved 20 Graders Varme 1000 Cubikfod Luft kun indeholde 11 Lod Vanddampe, er dens Fugtighedsgrad '/3; thi Luften indeholder da ‘/3 af den hele Mængde Vanddampe, som den formaaer at opløse ved denne Varmegrad; havde