Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

100 Luftens Varmegrad derimod været 10 Grader, vilde dens Fugtighedsgrad være 4/7, imedens Luft ved Nul Grad vilde være fuldkomment mættet, ved den angivne Mængde Vanddampe. Mængden af Vanddampe, som Luften formaaer at op- løse, stiger i et stærkere Forhold end dens Varmegrad. Fra —• 10 til 0 Grad tiltager Vandmængden med 6 Lod, for de næste 10 Grader 8, for de følgende 10 Grader 15 Lod for hvert 1000 Cubik- fod o. s. v. Naar tvende fugtige, ulige varme Luftmasser blandes, og de begge ere mættede med Vanddampe, maa altsaa endeel af den opløste Fug- tighed udskille sig; thi dø indeholde tilsammen en større Mængde Fug- tighed, end de formaae at holde opløst ved den Middelvarrne, som op- staaer ved deres Blanding. Har den ene Luftmasse 20 Graders Varme, den anden derimod kun 0 Grad, da ville de ved Blandingen faae 10 Graders Varme; forudsat at disse Luftmasser vare mættede med Vand- dampe, vilde 1000 Cubikfod af hver tilsammen indeholde 45 Lod Vanddampe; men ved 10 Graders Varme formaae de 2000 Cubikfod kun at holde 2 Gange 19 eller 38 Lod Vanddampe opløste, og Resten maa altsaa udskille sig. I dette Tilfælde vilde da af hver 2000 Cubikfod af deri blandede Luft, hvilket omtrent er den Mængde Luft, som et Værelse af Middelstørrelse indeholder, udskille sig 7 Lod Vand. Luften behøver altsaa ikke engang at være mættet med Vanddampe for ved Blanding med en Luftmasse af en forskjellig Varmegrad at give Anled- ning til Dannelse af Taage og Skyer; men jo større Forskjellen er imellem deres Varmegrad, jo høiere den varmere Lufts Varmegrad er. jo fugtigere de ere, desto større vil ogsaa den Vandmængde blive, som ved Blandingen maa udskille sig, 7) Naturkræfterne give sig kun tilkjende igjennem deres Virkninger, igjennem de Egenskaber, som de meddele Stoffet: men deres egentlige Natur eller Virkningernes endelige Aarsag er os fuldkomment ubekjendt. Alt, hvad der synes at skylde samme nærmere Aarsag sin Oprindelse, ansees som Virkninger af en bestemt Kraft, og derved opstaae de mange Naturkræfter, der betragtes som Virkningernes nærmere Aarsag. Kræfternes Forskjellighed antydes kun igjennem de Ho- vedvirkninger, som de frembringe; Tyngden drager alle Legemer mod Jor- den, Sammenhængskraften forhindrer Stoffet fra at opløse sig i Smaa- dele, Varmen udvider alle Legemer, Lyset synliggjør os Verden, Magne- tismen meddeler Jernet den Egenskab at pege mod en bestemt Himmel- egn, Electriciteten giver Legemerne Evnen at kunne tiltrække og fra- støde andre Legemer o. s. v. Den nyere Tids Undersøgelser have godt- gjort, at der finder et gjensidigt Afhængighedsforhold Sted imellem de forskjellige Kræfter, saa at der maa ligge en fælles, fjernere Aarsag til Grund for alle Phænomener, som de forskjellige Kræfter fremkalde; men vi kjende denne ligesom Kræfterne kun igjennem de Resultater, sotn de