Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

bringe i Forhold til deres Størrelse en Larm, der tilfalde forklarer Tor- denens Styrke. Fører man en Glasstang mod den store Cylinder, da springer ingen Gnist fra denne; thi igjennem Glasset formaaer Electriciteten ikke at forplante sig. Netop derfor anbringes Cylinderen, som skal samle Elec- triciteten fra Skiven, paa en Glasfod; satte man den paa en Me- talfod, vilde Electriciteten øjeblikkeligt ile igjennem denne til Jorden. Glas, Lak og Silke ere slette Ledere for Electriciteten, Metallerne derimod fremfor alle andre Legemer de bedste Ledere; selv den tyndeste Metaltraad, hvis ene Ende bindes til Maskinens Cylinder, imedens den anden berører Jorden, vil være tilstrækkelig til at bortlede al Elec- tricitet, efterhaandeu som den dannes. Stiller man sig paa et ikke le- dende Legeme, f. Ex. en Glasplade eller en Skammel med Glasfødder, og berører med den ene Haand Maskinens Cylinder, da bliver man selv electrisk; alle Dele af Legemet stræbe da at frastøde hverandre, Haarene reise sig da paa Hovedet for at fjerne sig saa langt som muligt fra hverandre; lette Legemer, saasom Duun og Papir, som man holder i den lukkede Haand, flyve bort, naar man aabner denne, og berører man med Haanden en Gjenstand udenfor sig selv f. Ex. en anden Per- son, da springe Gnister ud af Fingerspidserne, idet Electriciteten med- deler sig igjennem Luften til den fremmede Gjenstand. Lader man Gnisterne fra Maskinen springe over paa let antændelige Legemer, da antændes disse; de ere trufne af Lynilden. Ved Electriseermaskinen og andre med den i Forbindelse staaeude Apparater kan man i det Smaa eftergjøre alle Lynildens Virkninger.