Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

38 sager, Bjergstokken, ere saa skarptkantede, som om de ei havde rørt sig af Stedet siden det Øieblik, da de bleve løs- revne af Klippen, som om aldrig nogen Fod havde betraadt dem, eller Vandets opløsende Kraft havde virket paa deres Overflade. Den dybe Stilhed afbrydes kun, naar af og til en Steen ruller bort under vore Fødder og i dristige Spring- iler mod Dybet for der at samles med sine Lige, som i Tidernes Løb have forladt deres ophøjede Plads og mere nærmet sig Jorden. Tidens skarpe Tand sønderdeler de faste Steenmasser, hvoraf Bjerget bestaaer; Vand, Luft, Lys og Varme løsne ved deres Indvirkning paa Bjerget Forbin- delsen imellem dets enkelte Dele, og efter uendelige Aarræk- ker vil Bjerget være jevnet med Dalen; thi efterhaanden som dets Sammenhæng svækkes, ville dets Dele ikke mere kunne modstaae Jordens Tiltrækning, der stræber efter at jevne Alt med Havet. Den drager Regnen til sig fra Skyen, den fører Bækkens og Flodens Vande til Havet, og Bjerget modstaaer kun dens Kraft saalænge, som det møder den med tilstrækkelig Fasthed; svækkes Klippens Sammenhængskraft, løsnes enkelte Dele fra den øvrige Stéenmasse, da ville disse, naar de ei længer finde en tilstrækkelig Understøttelse af Klippen, følge den Vei, som Jordens Tiltrækning bestemmer dem, og Steen for Steen drager denne i Tidernes Løb saale- des Bjerget ned i Dalen. Naar vedholdende Regnskyl løsne de løsere Jordlag, paa hvilke endeel af Bjerget hviler, da skrider dette, berøvet sit sikkre Fodfæste, ofte pludseligt ned i Dalen og anrettet store Ødelæggelser, saaledes som i Aaret 1806, da Rossberg i Canton Schwyz styrtede sammen og be- gravede en By. —■ Vi ere imidlertid ankomne til Maalet for vor Vandring; fra Bjergets høieste Punkt kunne vi skue frit omkring i alle Retninger udover de forskjellige Bjergkjeder, af hvilke kun