Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

40 blanc, er 15345 Fod høit og blev første Gang besteget i August 1787 af Saussure, der brugte 3 Dage for at naae dets Top. I Luftballoner have Mennesker svunget sig endnu høiere op, og saaledes naaede Gay-Lussac i Aaret 1804 til en Høide af næsten een Miil, den største Høide, til hvilken noget Menneske overhovedet har naaet. Det viden- skabelige Udbytte, som Bestigningen af Jordens høieste Bjerge giver, er i Sandhed kun ringe i Forhold til den overordent- lige Anstrengelse og Fare, som dermed ere forbundne, tilmed da Iagttagelserne sædvanligt maae indskrænkes til et Par Ti- mer; thi det er kun sjeldent, at Omstændighederne tillade et længere Ophold. Man indskrænker sig i Almindelighed til at iagttage Lufttrykket, Luftens Varmegrad og Fugtighed; thi allerede Transporten af de til disse Iagttagelser nødven- dige Apparater volder megen Uleilighed paa Steder, hvor man ofte maa krybe meget lange Strækninger paa Hænder og Fødder op ad sneedækkede steile Skrænter, hvor hvert Feiltrin vilde koste Livet. Selv afseet fra de Farer, som ere forbundne med Bestigningen af høie Bjerge, plages man af mange smaa Onder. Sneens skinnende Lys angriber Øinene i høi Grad og fremkalder Øienbetændelser; Luften, som om- giver Bjergenes evigt sneedækkede Top, er efter disse Na- turforskeres Beskrivelse i stille Veir meget trykkende og fremkalder Qvalme og andet Ildebefindende, og de tilskrive Sneens Indvirkning paa den atmosphæriske Luft denne Virk- ning. I store Høider træder Blodet ofte frem af Næse, Øine og Læber, og man føler en næsten utaalelig Smerte i Hoften, hvilket bevirker, at man ofte maa standse og udhvile sig. Aarsagen til de sidste Phænomener er den, at Lufttrykket afta- ger , efterhaanden som man stiger op ad Bjergene. Be- net bæres nemlig alene ved Atmosphærens Tryk, og de det omgivende Muskler tjene kun til at frembringe Bevægelsen;