Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

84 tilsyneladende; det er kun i vore nærmeste Omgivelser, at Luften er stille, at ingen Bølge kruser Havets Speil, og ingen Sky dæmper Himlens blaae Farve; men flyve vi i Tanken bort til vore fjernere Omgivelser, da vilde vi ikke mere finde den samme Tilstand, som i vor snevrere Kreds; thi uden Be- vægelse, uden Kamp findes intet Liv, og Naturen vilde uddøe, naar en almindelig Hvile indtraadte. En varm og fugtig Luftstrøm er fra vore fjernere Om- givelser pludseligt styrtet ind i den øvre, kolde Deel af vor rolige Atmosphære; det er Aarsagen til den Række af For- viklinger og Kampe, som efterhaanden udvikle sig for os; den fremtræder indhyllet af Skyer, som ved dens Af- kjøling dannes overalt, hvor den trænger frem: thi ved Blan- dingen af den indtrædende Luft med den, som den fortrænger, opstaaer i Berøringsstederne en Udjevning af Varme. Den fugtige Luft er bleven afkjølet, dens Evne til at holde Fug- tighed opløst er betydeligt aftaget, og endeel af denne maa der- for udskille sig, hvorved der altsaa dannes Skyer i de høiere Dele af Atmosphæren. Hurtigt sænke disse sig ned mod Jorden; thi Fortætningen af Vanddampe skrider rask frem, der er alt dannet Draaber, og Skyen er for tung til at holde sig svævende. Den styrter altsaa i rask Løb ned imod Jorden, idet den følger Vindens Retning. Af den stærke Luftstrøm, som med Magt trænger sig frem, hvirvles Draaberne i de den be- grændsende Skyer op og ned, frem og tilbage i alle Retninger, ligesom Sneen om Vinteren hvirvles af en ustadig Vind. Draaberne komme derved snart ind i en kold snart i en varm Luft, og deres Størrelse voxer ved denne Bevægelse; thi efterat. være afkjølede i den kolde Luft træde de ind i den varmere, hvor de beslaae sig med Fugtighed, ligesom enhver kold Gjenstand, der kommer ind i en varmere og fugtig Luft, indtil de endeligt slippe ud af den heftige Hvir-