Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

85 velvind og styrte til Jorden. Ofte er Luften saa kold, at Draaberne fryse til lis, og der dannes da Hagel, hvis Størrelse voxer, saalænge de befinde sig i denne Hvirvelvind; thi den Fugtighed, der slaaer sig paa dem, hvergang de træde ind i den varmere Luft, fryser til en ny Skorpe omkring den første Kjerne. Haglet er derfor ikke eensartet igjennem sin hele Masse, men bestaaer af kugleformige Lag, det ene udenom det andet; man iagttager det tydeligt selv ved Hagl af et par Liniers Størrelse, men ved store Hagel paa en Tommes Stør- relse og derover, saaledes som de falde i de tropiske Egne, viser sig deres lagdeelte Bygning endnu langt tydeligere. Tordenvejret nærmer sig hurtigt; er det forud stille Luft, da mærke vi ofte heftige Vindstød ile forud for dets egent- lige Ankomst; de ere Virkninger af den Afkjøling, som Tor- denskyen frembringer i Luften, over hvilken den svæver, og for- svinde, saasnart Skyen svæver over os. Er det uroligt Veir, da seer man ofte Tordenskyen trodse Vinden, og tilsyneladende ile brat mod denne, hvis Herredømme ikke naaer op til den Høide, fra hvilken Skyen drager ned mod os; man seer da ofte Regndraaber falde i en Retning, der er lige mcdsat den, i hvilken Skyen bevæger sig. Overalt, hvor Skyen trænger frem, bevirker den en Afkjøling af Luften ved at forhindre Solstraalernes opvarmende Virkning. Luften sammentrækker sig ved Afkjølingen og dra- ger Skyen længere ned imod Jorden; nye Skyer danne sig ved en fortsat Afkjøling af den lavere Luft og bevæges ofte i en ganske anden Retning end Tordenskyen selv, der ruller sig fremad ligesom en svær Røgsky. Alt er nu forberedt til, at Uveiret kan bryde løs, og med det første Tordenskrald træde vi ind i den anden Afdeling af Dramaet. Uveiret er brudt løs og nærmer sig os med stor Hur- lighed; den indtrædende Luftstrøm iler seirrig fremad, idet