Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

86 den vælter de tunge Skyer foran sig; Lynet farer fra Sky til Sky, og Luften bæver ved Tordenens Rullen. Endnu er üveiret ikke kommet os nærmere end */•» Miil; thi Tor- denen naaer først vort Øre sex Secunder efter, at Lynet har gjennemkrydset Skyen, og vi vide Ålle, at det er den Tid. Lyden behøver for at naae til os fra Skyen, hvor den blev fremkaldt ved Lynets Virkning. I ethvert Secund, som forløber, efterat Lynilden har angivet det Øieblik, i hvilket Tordenen er dannet, gjennemløber denne Lyd omtrent 1080 Fod, og naar man altsaa først hører den efter sex Secunders For- løb, maa Skyen, fra hvilken den lyder til os, være over 6000 Fod borte. Regnen begynder at falde i store Draaber. og Hagel blander sig dermed; ved ethvert Vindstød, ved ethvert stærkere Lynglimt falde derned forøget Styrke; thi ved enhver stærkere Luftbevægelse blandes de forskjellige Luftmasser yder- ligere, og Fortætningen af Dampe skrider rask frem. Men, hvorfra den Ild, som gjennemkrydser Luften midt i denne Uendelighed af Fugtighed? Hvorledes kan Lynilden opstaae ved en Fortætning afVanddampe? Nu vel, Lynet er endeel af den Varme, som Vanddampene have indeholdt forinden de bleve fortættede, det er endeel af den Varme, som Vandet, der nu danner Skyernes Masse, under Fordampningen fra Havet eller Jorden indsugede af Solens Straaler eller Luftens Varme. Alt er nu vendt tilbage til den oprindelige Tilstand, Vanddampene ere atter blevnø til Vand, og deres skjulte Varme er atter frigjort og fremtræder som Lynild; Varmen har kun antaget en anden og kortvarig Virknings form, den er bleven til Electricitet. I det Øieblik, da Lynet viser sig, om- dannes atter Electriciteten til Varme, idet den med Lysets Hastighed gjennem farer Luften. Men, hvis det er saa, hvor- for indtræder der da ikke Tordenveir, hvergang Vand- dampe fortættes, hvergang’ Skyer dannes? Na vel, Svaret