Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

119 I denne Plan foretog dog Departementet forskellige Reduktioner, navnlig med Hensyn til den teoretisk tekniske Undervisning, hvilken Reduktion billigedes af Tegneskolens Direktion. Denne Del af Undervisningen henhørte nemlig naturlig under en teknisk Højskole, hvis Oprettelse i Kristiania var en af de Foranstaltninger, der blev foreslaaet af en anden i 1878 nedsat Kommission med det Hverv at tage under Overvejelse, hvorvidt en Omordning af hele det tekniske Undervisningsvæsen i Norge maatte anses for ønskelig og i bekræftende Fald at fremkomme med Forslag i saa Henseende. Den nuværende »kgl. norske Kunst- og Haandværkerskole« er organiseret i Overensstemmelse med Planen af 23de Juni 1888, og det vil af den følgende Sammenstilling af Kunstskolerne i de tre nordiske Lande fremgaa, hvormeget der er blevet tilbage af det fra Kommissionen af 1875 fremsatte Forslag til Tegneskolens Omdannelse. 3. Det kgl. Akademi for de skønne Kunster i Kjøbenhavn. I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede blev der i Kjøbenhavn stiftet en Forening af Kunstnere med det Formaal at oprette en Tegneskole, hvis Elever tegnede efter Gibsafstøbninger og levende Model. Denne Tegneskole, der en Tid lang havde sit Lokale i det bag Børsen beliggende »gamle Posthus«, fik 1738 af Kong Kristian d. VI Navn af »Maler og Skildrer-Akademi«. Efter at Akademiet havde været saa heldigt at faa Gehejmeraad og Overhofmarskal Adam Gottlob Greve af Moltke til Præsident, blev der i 1753 indrømmet det nogle Værelser paa Char- lottenberg Slot til Brug ved Undervisningen, og d. 31te Marts 1754 udstedte Kong Frederik d. V dets første Fundats samtidigt med, at det blev stillet under kongeligt Protektorat under Navn af »det kgl. danske Skildre-, Billedhugger- og Bygningsakademi i Kjøbenhavn«. Et af Akademiets Medlemmer og tillige en af dets Professorer, den franske Billedhugger Jacques Franqois Joseph Saly, blev dets første Direktør, og ved dets Organisation havde man det franske Kunstakademi for Øje. Ifølge Fundatsen skulde Akademiet bestaa af en Præsident, en Direktør, mellem 6 og 12 Professorer, en Sekretær og et ubegrænset Antal Medlemmer, hvorhos der skulde ansættes 5 å 6 Lærere til at undervise Eleverne i Frihaandstegning, Geometri, Perspektiv, Bygningskunst, Anatomi, Mytologi, Antikvitet og derhen hørende Videnskaber. Professorerne skulde skiftes til hver i sin Maaned at føre Overtilsynet med Undervisningen og at »stille Modellen« samt uddele de Gibsmodeller, hvorefter der skulde tegnes. Fundatsen giver Regler for de Prøver, som Kunstnerne maatte aflægge for at blive optagne som Medlemmer af Akademiet. Kongen indstiftede 4 Belønningsmedailler for Flid og Dygtighed blandt Eleverne, nemlig 1 Guld- og 3 Sølvmedailler, hvilke sidste bleve uddelte én Gang hvert Kvartal, Guldmedaillen derimod paa Kongens Fødselsdag efter Professorernes Bedømmelse af et i den Anledning indleveret Prøve- arbejde. Den ene Sølvmedaille var bestemt for den bedste Tegning, den ene af de større Sølv-