Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
118
Frihaandsklassen, i hvilken der ogsaa øvedes Modellering, havde til Hovedfag Frihaands-
tegning for viderekomne efter Fortegninger og Modeller.
I Bygningsklassen fik Eleverne Øvelse i efter stillede Opgaver at udfærdige Arbejdstegninger
til Genstande, henhørende til Murer-, Tømrer- og Snedkerfaget.
Maskinklassen meddelte Eleverne Undervisning i Konstruktionstegning, med særligt Hensyn
til Bjærgværks- og andre tekniske Studier.
Haandværksklassen øvede Eleverne i Udfærdigelsen efter stillede Opgaver af’ Arbejdstegninger
til Genstande, henhørende under de forskellige Haandværksfag undtagen Maskin- og Bygningsfaget.
Af nedenstaaende Fortegnelse over Elevantallet i Aarene 1874/7r>—1878/79 ses det, at Aften-
undervisningen er den overvejende besøgte, men det fremgaar tillige aF Fortegnelsen, at der er
Fremgang i Elevtilgangen til Dagskolen:
Aftenskolen Elever Dagskolen
Mænd Kvinder
187'V75 433 67 93
1875/76 450 64 115
1876/77 468 64 108
1877/78 449 66 113
1878/79 433 88 144
For Adgangen til Fagklasserne stilledes den Betingelse til Eleverne, at de enten skulde have
gennemgaaet de to Elementarklasser og Konstruktionsklassen, hvilket medtog omtrent tre Vintre,
eller ogsaa bevise en tilsvarende Færdighed i Tegning.
I 1875 blev der nedsat en kongelig Kommission for at udarbejde et Forslag til den konge-
lige Tegneskoles Omdannelse til en Kunst- og Tegneskole, og denne Kommission afgav, efter at to af
dets Medlemmer havde gjort sig bekendte med Organisationen af forskellige Kunst- og Haandværker-
skoler i Udlandet, i Oktbr. 1876 sin Betænkning til Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
Ifølge Kommissionens Forslag skulde Skolens Formaal være dels at uddanne Kunstnere og
Haandværkere, dels ogsaa Lærere og Lærerinder til Landets tekniske Skoler og for Tegneunder-
visningen i de øvrige Skoler.
Forberedelsesskolen skulde have 5 Klasser, nemlig to for den elementære Frihaandstegning,
en for geometrisk og Perspektivtegning, en Ornamentklasse og en Antikklasse.
Fagskolen paatænktes delt i 3 Skoler, en Arkitektur-, en Maler- og en Billedhuggerskole.
Arkitekturskolen skulde have en lavere og en højere Afdeling, den første for de Elever, der
kun havde gennemgaaet de tre første af Forberedelsesklasserne, og denne lavere Afdeling deltes i
tre Klasser, nemlig en Bygningsklasse, en Maskinklasse og en Fagklasse for de øvrige Haandværkere.
Den højere Afdeling omfattede en Arkitekturklasse og en Klasse for Kunsthaandværk.
Billedhuggerskolen skulde deles i en Klasse for den egentlige Kunst og en anden for
Anvendelsen paa Haandværk og Industri, og Malerskolen i en Klasse for Figur- og Landskabsmaleri
og en for Anvendelsen paa Haandværk og Industri.
Desuden havde Kommissionen foreslaaet Afholdelsen af Forelæsninger over Kunsthistorie,
Anatomi, Bygningslære, højere Matematik og Mekanik, beskrivende Geometri, Fysik og Kemi.