Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
118 Frihaandsklassen, i hvilken der ogsaa øvedes Modellering, havde til Hovedfag Frihaands- tegning for viderekomne efter Fortegninger og Modeller. I Bygningsklassen fik Eleverne Øvelse i efter stillede Opgaver at udfærdige Arbejdstegninger til Genstande, henhørende til Murer-, Tømrer- og Snedkerfaget. Maskinklassen meddelte Eleverne Undervisning i Konstruktionstegning, med særligt Hensyn til Bjærgværks- og andre tekniske Studier. Haandværksklassen øvede Eleverne i Udfærdigelsen efter stillede Opgaver af’ Arbejdstegninger til Genstande, henhørende under de forskellige Haandværksfag undtagen Maskin- og Bygningsfaget. Af nedenstaaende Fortegnelse over Elevantallet i Aarene 1874/7r>—1878/79 ses det, at Aften- undervisningen er den overvejende besøgte, men det fremgaar tillige aF Fortegnelsen, at der er Fremgang i Elevtilgangen til Dagskolen: Aftenskolen Elever Dagskolen Mænd Kvinder 187'V75 433 67 93 1875/76 450 64 115 1876/77 468 64 108 1877/78 449 66 113 1878/79 433 88 144 For Adgangen til Fagklasserne stilledes den Betingelse til Eleverne, at de enten skulde have gennemgaaet de to Elementarklasser og Konstruktionsklassen, hvilket medtog omtrent tre Vintre, eller ogsaa bevise en tilsvarende Færdighed i Tegning. I 1875 blev der nedsat en kongelig Kommission for at udarbejde et Forslag til den konge- lige Tegneskoles Omdannelse til en Kunst- og Tegneskole, og denne Kommission afgav, efter at to af dets Medlemmer havde gjort sig bekendte med Organisationen af forskellige Kunst- og Haandværker- skoler i Udlandet, i Oktbr. 1876 sin Betænkning til Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Ifølge Kommissionens Forslag skulde Skolens Formaal være dels at uddanne Kunstnere og Haandværkere, dels ogsaa Lærere og Lærerinder til Landets tekniske Skoler og for Tegneunder- visningen i de øvrige Skoler. Forberedelsesskolen skulde have 5 Klasser, nemlig to for den elementære Frihaandstegning, en for geometrisk og Perspektivtegning, en Ornamentklasse og en Antikklasse. Fagskolen paatænktes delt i 3 Skoler, en Arkitektur-, en Maler- og en Billedhuggerskole. Arkitekturskolen skulde have en lavere og en højere Afdeling, den første for de Elever, der kun havde gennemgaaet de tre første af Forberedelsesklasserne, og denne lavere Afdeling deltes i tre Klasser, nemlig en Bygningsklasse, en Maskinklasse og en Fagklasse for de øvrige Haandværkere. Den højere Afdeling omfattede en Arkitekturklasse og en Klasse for Kunsthaandværk. Billedhuggerskolen skulde deles i en Klasse for den egentlige Kunst og en anden for Anvendelsen paa Haandværk og Industri, og Malerskolen i en Klasse for Figur- og Landskabsmaleri og en for Anvendelsen paa Haandværk og Industri. Desuden havde Kommissionen foreslaaet Afholdelsen af Forelæsninger over Kunsthistorie, Anatomi, Bygningslære, højere Matematik og Mekanik, beskrivende Geometri, Fysik og Kemi.