Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
Kollegiet valgte for en Periode paa 3 Aar blandt sine egne Medlemmer en Direktør, og
denne havde til sin Assistance til Bestridelse af de løbende Forretninger en Sekretær, som ikke
netop behøvede at være Kunstner, men hos hvem man dog forudsatte ikke alene nogen Interesse
for Kunsten, men ogsaa Kendskab til dens Historie.
Ligesom det var Tilfældet med det kjøbenhavnske Akademi efter Fundatsen af 1814,
maatte Lærlinge og Svende i Kristiania, naar de vilde blive henholdsvis Svende og Mestre, fremlægge
deres Prøvetegninger til Bedømmelse for Tegneskolens Bestyrelse.
En Gang om Aaret, ved Afslutningen af Undervisningsperioden, holdt Kollegiet et Møde,
hvortil ogsaa udenforstaaende bleve indbudne, og ved hvilket Sekretæren aflagde en Beretning om
Virksomheden i det forløbne Aar til Kunstens Fremme og om Skolens Virksomhed, hvorefter saavel
et Udvalg af Elevernes Arbejder som de af Medlemmerne indleverede Optagelsesarbejder bleve
offentlig udstillede.
Oprindeligt havde Skolen sit Lokale i Raadhusgaden i Oberstltn. Birchs Gaard, herfra
flyttede den i 1843 til »Maltheby« og i 1866 til Apoteker Dittens Gaard i Apotekergade, hvor den
endnu findes.
Skolens Navn blev, samtidigt med at den fik en af Kongen i Aaret 1869 approberet ny
Plan, forandret til »den kongelige Tegneskole«, uden at den derfor har givet Afkald paa den kunst-
neriske Del af sin Opgave, thi man ser af Undervisningsprogrammet, at der tegnes og modelleres
efter levende Model; men Kunstkollegiet blev ophævet, og Skolens Ledelse blev underlagt en For-
stander og en af Staten og Kommunen valgt Bestyrelse.
Skolens Formaal var efter Planen af 1869 at meddele Haandværkere Undervisning i den
for deres Fag nødvendige Tegning, til hvilken Undervisning der skulde slutte sig en elementær
teoretisk, omfattende Geometri, Aritmetik, Stereometri, beskrivende Geometri, Perspektiv, Naturlære
og Bogføring; men den teoretiske Undervisning har dog kun fundet Sted i ringe Udstrækning, fordi
Hovedfaget, Tegning, har optaget al Anstaltens Plads og Tid. Tilstrømningen af Elever til denne
Skole var nemlig meget betydelig, og Antallet af indmeldte Elever har til sine Tider været henimod
det dobbelte af, hvad Skolen var i Stand til at optage.
Den eneste Betingelse for Optagelsen var en Alder af mindst 12 Aar, og Haandværkere
havde Fortrinet for andre. Undervisningen fandt hovedsagelig Steel i 2 Aftentimer fra d. 1ste Okt.
til d. 31te Marts hvert Aar og omfattede elementær Frihaandstegning, Konstruktionstegning, Tegning
og Modellering efter Gibsafstøbninger og efter levende Model, Fagtegning lor forskellige Haand-
værkere, særlig Bygnings- og Maskintegning, samt beskrivende Geometri, Perspektiv- og
Skyggetegning.
Desuden var der oprettet to Dagkurser for Kvinder med 2 Timer daglig Undervisning i 3
Maaneder for hvert, og et lignende Kursus for Mænd med Frihaandstegning og geometrisk Tegning
som Undervisningsfag.
Aftenskolen var delt i følgende Klasser:
To opadstigende Elementarklasser, hvis Elever øvedes i elementær Frihaandstegning efter
Fortegninger eller efter ganske simple Legemer.
Konstruktionsklassen for geometrisk Tegning og Skyggekonstruktion.