Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Der blev gjort forskellige Tilløb til at sætte Liv i den kunstindilstrielle Undervisning paa Akademiet ved Forslag om Oprettelsen af en Klasse for Ornamentering, Modellering, Støbning og Cisellering i Metal, om Oprettelsen af en Skole for Kunststøbning og Kunstsmedning og ved at lade Eleverne tegne efter Genstande paa det i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede oprettede kongelige Kunstmuseum; men nogen stor Betydning fik denne Undervisning ikke. 1846 blev Akademiet reorganiseret og fik 1849 et nyt Undervisningsreglement, ifølge hvilket Undervisningen var fordelt paa 3 Klasser, af hvilke én var en Elementarklasse. Lærerpersonalet blev bestemt til 1 Direktør, 7 Professorer og 7 andre Lærere. Paa Budgettet fandtes der betydelige Beløb til Stipendier og til Honorar for Kunstnere, der forpligtede sig til i deres Ateliers at uddanne Elever. Man gjorde Regning paa, at Eleverne, naar de vare afgaaede fra Akademiet, skulde fort- sætte deres Uddannelse i disse private Ateliers og derpaa fuldende den ved Studierejser i Udlandet. Den 1ste November 1878 fik Akademiet sine nu gældende Statutter. 2. Den kgl. norske Kunst- og Haandværkerskole i Kristiania. Begyndelsen til denne Skole er den i Aaret 1819 oprettede og fra 1821 ved et Statsbidrag af 10,800 Kr. aarlig støttede »kgl. norske Tegne- og Kunstskole«. I det af Kongen d. 7de Oktober 1822 stadfæstede Reglement blev Skolens Formaal bestemt at skulle være »dels ved Undervisning i Tegning og Modellering samt ved Foredrag af Matematikkens Elementer m. v. at bidrage til Haand værkerne s Dannelse og tillige give dem, som agte at blive Kunstnere, Lejlighed til at erhverve sig Færdighed i Tegning, og dels i dens Bestyrelse at danne et Kunstselskab, hvis Formaal det er at udbrede Kunstsmag, fornemmelig saa, at den kan forplante sig til de Værksteder, hvis Frembringelser ved den ville vinde i Fuldkommenhed«. Skolen fik en Klasse for Elementarundervisningen, en for Fr ihaandstegnin g og Modellering og tre Klasser for de mere anvendte Fag, nemlig en ' Bygningsklasse, en Ornament- og Konstruktionsklasse og Bjærg værks- eller Fabriksklassen, i hvilken sidst- nævnte Klasse de unge Mænd, der agtede at underkaste sig Bjærgværkseksamen ved Universitetet, modtoge den dertil fornødne Undervisning i Tegning. Der skulde derhos holdes Foredrag over den elementære Geometri og Stereometri, over de vigtigste Sætninger af Mekanikken og lejlighedsvis ogsaa over Mytologi, og Anatomi. Under Kirke- og Undervisnings-Departementets Overbestyrelse blev den egentlige Ledelse af Skolen overdraget til en Bestyrelse, hvis Sammensætning minder om de Akademier, med hvilke de højere Kunstskoler i Stockholm og Kjøbenhavn ere forenede. Den udgjorde nemlig et Kollegium, bestaaende af Skolens Lærere og et ubestemt Antal Kunstnere og videnskabelige Kunstkendere, der for at optages som Medlemmer maatte indlevere et Arbejde til Bestyrelsens Bedømmelse, henholdsvis et kunstnerisk Arbejde efter en af Bestyrelsen stillet Opgave og en Afhandling efter eget Valg. Desuden kunde Bestyrelsen som en Slags Æresmedlemmer optage indsigtsfulde Mænd, der elskede Kunsten uden selv at være Kunstnere.