Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
115 endelsen af deres Arbejde, som Akademiet ansaa for skikkede til at konkurrere til den ledige Pensionærplads og den dermed forbundne store Pris, nemlig en Medaille af 10 Dukaters Vægt. For at faa en saadan Plads, maatte man have Indfødsret. Konkurrencen om den store Pris fandt første Gang Sted i 1786, og den store Guldmedaille blev ogsaa uddelt; men Akademiet havde ingen Midler ti] det dermed forbundne Rejsestipendium, hvilket dog blev tilvejebragt dels ved private Gaver, dels ved Bidrag fra Kongen. Lokalerne paa Rånnarebanen, som vare stillede Akademiet i Udsigt ved Statutterne af 1773, vare i en saadan Tilstand, at de ikke uden meget betydelige Omkostninger kunde blive brugelige for Akademiet, og dette kom heller aldrig til at flytte derhen. Da de af Akademiet paa Slottet benyttede Værelser imidlertid vare nødvendige til andet Brug, saa lejede det i Foraaret 1773 Lokaler i Statssekretær Rosenadlers Hus paa »Mynttorget«; men da Overdirektør ved Statens Kanon- støberi Gerhard Meyer ved Gavebrev af 1775 skænkede sin store Ejendom paa Norrmalm til Akademiet paa visse Betingelser, flyttedes Undervisningen dertil i Aaret 1780, efter at de nødvendige Forandringer og Reparationer vare foretagne ved Bygningen, og her er endnu den Dag i Dag Akademiet installeret. For Tiden er dets Ejendom under Ombygning og Udvidelse. — Ved samme Tid, som Indflytningen i de nye Lokaler fandt Sted, vare ogsaa Akademiets Midler bievne forøgede, saa at Undervisningen kunde udvides i Overensstemmelse med Statutterne, og der var saa stor Tilstrømning af Elever til Elementarklasserne, som især vare beregnede for Haandværkere, at man af Mangel paa Plads maatte afvise en Del af disse. For at bøde noget paa dette Forhold, blev der sat en Aldersgrænse af 12 Aar, under hvilken ingen kunde erholde Adgang til disse Klasser. Fremdeles vedtoges den Bestemmelse, at Lærlinge af Kunstnere, Fabrikanter og Haandværkere skulde have Fortrinet for andre unge Mennesker, men desuagtet var dog 1807 Elevantallet 390 og i 1809 570. De allerfleste af disse Elever afsluttede deres Studier ved disse Klasser, hvilket fremgaar af, at Elevantallet i de øvrige Klasser sjældent var over 10 å 12. Udstilling for Offentligheden af Elevernes Arbejder hørte ogsaa med til Statutternes Bestem- melser, hvilket dog ikke skete før 1784, da den første Udstilling af Elevarbejder fandt Sted med et gunstigt Resultat, der vidnede om, at Akademiet nu havde overvundet de første Vanskeligheder og var inde paa den rette Vej. Ti Aar senere kom der for første Gang en Udstilling i Stand af Arbejder fra de ældre Kunstnere, nemlig Akademiets Medlemmer og Professorer, en righoldig og alle Kunstarter omfattende Samling, som blev udstillet samtidigt med Elevernes Arbejder. Det havde kostet Bestyrelsen store Anstrængelser at bevæge de ældre Kunstnere til at, indlevere Arbejder til denne Udstilling. Skolerne bestode paa denne Tid af to Elementarklasser for Ornament- og Figurtegning, Antikskolen, hvor man tegnede efter Gibsafstøbninger, Mod'élskolen, hvor Forbilledet var den levende Model, og Arkitekturskolen med en højere og en lavere Afdeling. Denne sidste Skole var godt besøgt, fordi der dengang var stor Trang til Arkitekter i Sverige. Hertil kom saa endnu Fore- læsninger i Anatomi, Geometri og Perspektiv samt Øvelser i Perspektivtegning. IHra 1795 udvidede Akademiet sin Undervisning til ogsaa at omfatte Øvelser i Komposition efter stillede Opgaver, hvilket var et betydningsfuldt Skridt fremad. 15