Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

114 I Statutterne fandtes der en Bestemmelse om. at der, naar Akademiets Virksomhed udvidedes, skulde vælges endnu to Æresmedlemmer, og at der blandt Professorerne, hvis Antal kunde forøges indtil 12, skulde vælges to Rektorer. Overintendanten skulde som Akademiets Præsident repræsentere det lige over for Offentlig- heden, vaage over dets Vel, paase at Statutterne bleve overholdte, føre Tilsyn med Anvendelsen af dets Pengemidler og indtage Forsædet ved dets Sammenkomster. Hofmtendanten skulde som Vicepræsident, der repræsenterede Præsidenten under dennes Forfald, føre Tilsyn med Sekretærens Forretninger, bestyre Biblioteket ni. m. Under Direktøren, der valgtes paa 3 Aar blandt de Professorer, som vare Kunstnere, sorterede hele Undervisningen, og med Tilsynet med denne vare Rektorerne ham behjælpelige. Professorerne, som bleve udtagne blandt Ekstra-Professorerne, saa vidt muligt skiftevis en Historie- maler, en Billedhugger og en Kobberstikker, maatte liver sin Maaned føre Tilsyn med Undervisningen i Tegning, Maling og Modellering efter den levende Model. De tre Professorer, der underviste i Geometri og Perspektiv, Arkitektur og Anatomi, valgtes blandt de Medlemmer, som tillige vare Kunstnere. Sekretæren, der valgtes blandt Medlemmerne eller Professorerne, førte Akademiets Korre- spondance, førte Protokollen under dets Møder og maatte kunne affatte Indlæg i Tilfælde af Raad- slagninger om kunstneriske Spørgsmaal, hvorfor man ventede af ham, at han var godt inde i Kunsthistorien. Foruden de fire svenske Æresmedlemmer, der havde Stemmeret, kunde Akademiet blandt Fyrster og andre højtstaaende Folk eller berømte Kunstnere af begge Køn vælge til udenlandske Æresmedlemmer saa mange, som det. fandt for godt. Til ordinære Medlemmer kunde udnævnes ikke alene Historiemalere, Billedhuggere, Arkitekter og Kobberstikkere, men ogsaa Portræt-, Bataille-, Dyr-, Landskabs-, Marine-, Frugt-, Blomster-, Ornament-, Miniatur- og Emaillemalere, Medaillører, Cicellører, Historievævere og andre erfarne og dygtige Kunstnere. Optagelsen skete i Akademiets Møder ved Afstemning efter Præsidentens Anmeldelse, efter at den vedkommende Kunstner havde forelagt nogle af sine Arbejder, og skulde 2/3 af Stemmerne afgives for Optagelsen, for at denne kunde finde Sted. Medlemmerne havde Adgang til alle Akademiets Møder, men ingen Stemmeret uden ved Tilkendelsen af den store Pris. Akademiet holdt, foruden de ordinære Møder én Gang hvert Kvartal, Sammenkomster saa ofte som det var fornødent. Til Elever antog man uden Forskel enhver, som dertil anmeldtes af en af Akademiets Embedsmænd eller Medlemmer. Til de Elever, som ved Konkurrencen hvert Kvartal havde vist sig som de dueligste, uddelte Akademiet hvert, Aar paa Kongens Fødselsdag 2 større og 2 mindre Medailler. — Blandt de Elever, som vare belønnede med Akademiets større Medaille, skulde der aarlig udvælges, efter en afholdt særlig Konkurrence, ved hvilken der først blev udkastet en Skitse, der senere blev udført nærmere i Akademiets Lokaler og uden Hjælp, saakaldte Pensionærer, hvem der skulde tildeles Stipendier til et 6-aarigt Ophold i Udlandet, for der at uddanne sig videre i deres Kunst. Efter afholdt Skitsekonkurrence bleve kun de unge Kunstnere stedede til Fuld-